CODAGE serum – den med gløden
Fine porer, glød i huden, ensartet hudtone og fornyet energy. Alt i denne. Alt i een. CODAGE Serum No 03.
Jeg har testet den. Jeg jubler. Min hud gløder. Min hud synger “giv mig mere”. Det fik den. Jeg har nu købt dén serum fire gange siden 2014, hvor den kom til Danmark.
Jeg ved ikke, hvorfor det oftest er de Sydeuropæiske landes hudpleje og makeup, der gør min hud gladest. Sådan er det bare. Nu er CODAGE også på listen over Franske brands, der passer som franske pandekager til danske jordbær, til min hud.
KUR eller HVER DAG
CODAGE Serum No 03 vil jeg anbefale som en kur til alle der har brug for et energiboost til huden. Serum No 03 skaber balance i hudens fugtdepot med bla hyaluronsyre (vegetabilsk) og grønne alger. Den tilfører antioxidanter, så huden er mere modstandsdygtig. En planktonart detoxer huden uden at huden ligner et krater. Det foregår i et blidt tempo, der ikke forhaster udrenselsses-processen. B-vitaminer er tilsat for at give huden den bedste betingelse for at stråle og komme i balance.
Har I set CODAGE-serum i ugeblade, modeblade, blogs og magasiner?, så er det altså fordi der er noget om snakken.
SERUM
I ved, jeg er stor fortaler for serum. Om den hedder Plaisir, Green People, La Prairie, Bioeffect, Akademikliniken eller CODAGE – en serum der både passer til din økonomi og hud er den, du skal få dig – og forkæle dig selv med. Jeg mener det. Lad din huds tilstand og din pungs fylde afgøre, hvilken en serum, du vil forkæle dig selv med, bare vælg en serum.
Jeg kan i hvert fald anbefale serum fra CODAGE, hvis I vil have effektivitet og luksus, – en synlig effekt – efter blot kort tid.
Det eksklusive, franske serumbrand CODAGE fås bla i Magasin Kgs. Nytorv, Lyngby og Aarhus – og da også hos en skøn webshop, som jeg støtter nemlig GETTHEGLOW. Tjek serien ud, når I er forbi Magasin. Når min No3 er tom igen, SKAL jeg have mig en ny – igen igen …
Prisen er kr 595 for 30 ml (fås også i 10 ml til kr 225 – til cirka en måneds forbrug)
OM SERIEN (fra wegabeauty.dk):
“Codage er en række højaktive sera perfekt tilpasset hudens behov. Udfra din hudtype og evt. hudproblem finder du den serum der passer dig bedst. Den kombineres med hhv. dag og natcreme. Der findes kun en dag og natcreme – da disse bruges af alle hudtyper.
I serien finds også en micellaire rens, der renser blidt og effektivt uden brug af vand.
Kun rene og sikre aktive ingredienser kommer i kontakt med huden – ingen brug af parabener, allergener, phtalater el. andre petrokemikalier, ligesom der selvfølgelig ikke testes på dyr.
CODAGE ingredienser er blandet med finesse og præcision af eksperter, som har identificeret behovene indenfor bestemte hudtyper og disses særlige behov.
Hver formel virker på sin egen enestående måde – uanset om du er kvinde eller mand og uanset din hudtype.
Den høje kvalitet i CODAGE’s formler ligger i forståelsen af individuel hudpleje og kendskabet til alle de aktive ingrediensers egenskaber samt deres præcise dosering.”
Bente K skriver
Tager forbi Magasin idag Ib. Den må jeg prøve. Jeg fortjener det sørme. Lige færdig med sidste kemo behandling igår. Dette er lige hvad jeg trænger til. Din blog og dit humør gør en forskel for mange Ibber
Mette Vinther skriver
Det lyder super lækkert! Den skal jeg helt sikkert prøve 🙂
Marlene Høj skriver
Hvad er prisen på sådan en lækker sag?
Ibbe skriver
595,-
Mette Vinther skriver
Mon du har hørt noget om nogen der har prøvet serummet der hedder anti shine? Hvis man holder op med at shine i løbet af dagen vil jeg gerne ha’ den nemlig. Og der er jo 20% i Magasin til søndag tror jeg det er. Virker den mon?
Ibbe skriver
Dejlige Mette
En af Mine veninder i Århus har oplevet gode resultater med en af dem – kan ik huske hvilken – men anti shine noget for hun har let fedtet hud og hun sys den virkede efter en uge !!!!! Men jeg har kun prøvet 3’eren og den virker for mig så smukt altså
Mette skriver
Åh hvor spændende! Jeg har fået mig en lille prøve som jeg glæder mig til at smøre i skærmen i morgen <3