Når minder dukker op med tårer til følge
Jeg har lovet Jan at rydde op i rodet på “mit” værelse idag. Jan er ordensmenneske, jeg er rodehovedet.
Jeg startede ret godt. Hev alt ud af skabene. Så skulle der ryddes op i gemmerne. En pose forstyrrede lige mit momentum af orden og oprydning. En pose, jeg har fået af min far for nyligt, men ikke har fået kigget i.
Der var mange af min mors gamle papirer, svendebrev, breve og dette udklip fra avisen i 1988, hvor min mor døde.
Da jeg fandt det var jeg ligesom en stor badebold, der mistede al luften. Puf sagde det, og jeg satte mig ned – og græd – snot.
Sidder stadig og snøfter, imens jeg får skrevet dette ned. Det hjælper. At skrive.
Min mor var virkelig elsket. Det er jeg stolt af. Men ih, hvor er det røv-åndsvagt, at hun døde. Altså. Øv.
Jeg får aldrig at vide, hvordan mit liv var blevet, hvis min mor ikke var død. Lige idag ville jeg ønske, jeg vidste det. Måske havde jeg fået mine egne børn. Måske boede jeg i Esbjerg. Måske var hun idag pensionist sammen med min far, og jeg var skolelærer, og de var mormor og morfar, der ofte passede mine børn, og alt var idyl og familie.
Måske ikke.
Lige idag gad jeg godt at skrue tiden tilbage. At vide. Hvad der kunne være sket – hvad vi kunne være blevet …
Jeg gad godt lige idag at snakke med min mor. Lige sige HEJ MOR, HVORDAN GÅR DET SÅ? VED DU GODT, AT JEG ELSKER DIG…
Måske er dette skriv, og al tuderiet, en simpel overspringshandling for ikke at rydde op, måske er det bare min mor, der lige havde brug for, at jeg satte mig ned og skrev lidt om hende. Ved ikke, men i hvert fald har det renset mine tårekanaler at finde dette udklip. Det er jo meget godt at få renset ud ind imellem – og ryddet op.
Det fortsætter jeg med nu, imens jeg småsnøfter – og tænker på min mor…
#hanneankersen #dødsfald1988 #savn #minmor
Katrine Reher skriver
Åh Ib, kram og mere kram.
ibbyheart skriver
Katrine tak søde
Kamille skriver
Det hjælper altid at få renset ud Ib. Sikke en dejlig mor du må have haft og stadig har selvom hun ikke er hos dig mere, siden du kan føle så dybt stadigvæk. I har vist været heldige med hinanden. Ingen eller intet kan tage minder fra dig, jeg er sikker på at hun ved og vidste at du elsker hende og elskede hende dengang.
*kærlighed og kram*
/Karina Kamille
ibbyheart skriver
Karina Kamille (smukt navn) hvor er du sød at skrive det – tusind tak
Kamille skriver
Tak Ib 🙂 Og det var så lidt 🙂
Mia-Maria M. Corydon skriver
Der fik jeg en stor klump i halsen. Det er vildt at tænke på hvordan livet kunne ha været hvis….. Tanker til dig
Hvis jeg kendte dig ville jeg gi dig et kram.
Er selv mor til 5 så var vi naboer havde jeg nok at ” låne ” ud af❤️
Fortsat dejlig lørdag og tankevækkende oprydning❤️
Hanne Funch skriver
Ååh kære Heidi…hvor jeg dog føler med dig. Netop fordi jeg selv savner min mor ufatteligt meget…hver dag!! Hun døde marts 2001…12 dage efter jeg havde fundet ud af jeg var gravid. Hun døde som følge af en fejloperation 2 mdr forinden. Alting faldt fra hinanden…og det er aldrig rigtig blev godt igen. Min søn lærte aldrig sin mormor at kende. Men jeg vil altid fortælle ham om hende. Minderne forsvinder aldrig fra vore hjerter…knus og tanker ❤️❤️
Susanne skriver
Kæreste Ib
Jeg er en af dem, der læser med, men sjældent kommenterer. Dette indlæg gik dog lige i maven på mig…
Hvor virker det bare som om, at din mor har været holdt utroligt meget af (har f.eks. aldrig før set så mange varme dødsannoncer for én person!) – det må være dejligt at være datter af sådan af mor;-)
Og så er jeg altså nødt til at spørge – jeg har ikke læst med herinde mere end nogle måneder, så måske ‘gamle’ læsere er med på, hvad du hentyder til, når du skriver det med, hvordan tingene kunne være helt anderledes, at du f.eks. måske kunne have børn. Jeg fanger ikke helt, om det bare sådan er generelt, at man aldrig ved, hvordan ens liv kunne have taget en anden drejning, eller om du tidligere har fortalt om noget, der forklarer det. Du fik i hvert fald gjort mig nysgerrig på, hvordan det hænger sammen.
Og hvis det bare var dine egne tanker, skal du selvfølgelig ikke svare – man skal jo have lov til at have noget for sig selv;-)
ibbyheart skriver
Søde Susanne – Jan the man – min manx har to børn – dem er jeg mor Ibbe (stedmor) til – har ikke selv fået børn – det klarede Jan inden vi mødtes tihi – jeg tænker om tingene kunne være anderledes – bare på – om at jeg nok ikke var flyttet fra Esbjerg hvis min mor levede – men ved ikke – så det var bare måske strø tanker om at så boede jeg nok i Esbjerg i et parcelhus med to børn, to hunde og en mand … Tror jeg – men ved jo ikke
Susanne skriver
Tak for dit fine svar – det giver god mening, og nu er jeg med på, hvad du mener;-)
Dejligt at du har fået den fine ære af at være bunusmor til nogle dejlige børn – det er en gave!