Lige nu har jeg disse udvalgte produkter fra NIVEA i spil. Jeg bruger deo’en de dage, hvor jeg har behov for aluminium under armene. Den holder, hvad den lover, og er ligeså effektiv som dem jeg plejer at bruge fra Biotherm eller Clarins.
LIP BUTTER – de fine små dåser med pleje til læberne, er nye. Der findes tre varianter. De to på billedet er med duft, den 3. er uden duft. De koster kr 29,95 og er så søde. Geniale små ekstra gaver til konfirmanderne eller som en lille hverdagshilsen til en ven.
Rensevand 3-in-1 fra NIVEA har jeg brugt siden serien (SENSITIVE) blev lanceret. Den fungerer fint og fjerner min makeup. Den efterlader huden ren. Den har jeg købt i Føtex på tilbud til 59 kroner. Det var en god investering.
Så er der badecremen, der dufter som min faster Ena. Ja tak, den kan jeg li’, 22 kroner i SuperBrugsen.
Det kan godt være, at jeg køber økologi og hightech-beautyprodukter ofte, men jeg er også glad for “hverdagsprodukter”. De passer ligeså fint til mig, som de andre. Hver dag er en gave, og det er en gave, at jeg frit kan vælge lige hvad jeg på dagen, har lyst til at benytte. Det er en af grundene til, at jeg synes, at jeg har et ret rart liv…
Har du nogle NIVEA favoritter, du bare må dele med mig og andre der læser med?
Så del endelig i kommentarfeltet. Tak venner.
Carina C skriver
Jeg er også blevet begejstret for Niveas 3-i-en rensevand. Den er nem at bruge, og både mild og effektiv. Jeg så den i går i Matas til 30 kr.