Må man rive juli ud af kalenderen?

Må man rive juli ud af kalenderen?

Juli har vi ikke været heldige med. I hvert fald hvis vi er sådan nogen, der bare kigger på vejret. Vel? Det har da været en lang kattepine af gråvejr, gråt udsyn og regnbyger. Solen var der da. Ja bestemt. I starten af juli. Tro mig, jeg husker. For på en af de varmeste dage i år blev Blop aflivet. Dagen efter var varmere. Våd. Varm. Klam. Solrig. Smertefuld. Sorgfuld. Satans hot.

Dagen efter. Uvirkelig. Tom for ord. Fuld af tårer. Smerter. Savn. Sorg.

Juli er ikke min måned. Det har det aldrig været – sådan set.

Lad mig ridse nogle datoer op:

1. 2.juli 1988 – dør min mor
2. 2.juli 2011 – skybrud over København, og jeg mister alle mine billeder og ting (fra min barndom, “mor og mormor drukner”!) i kælderen , der stod under fire meter vand
3. 3.juli 2015 – Blop aflivet
4. 9.juli 2000 – sclerosen kommer ind i mit liv – imens vi er på ferie på Kreta med vores tre unger (Mette, Christian og Josephine)
5. 10.-16.juli 1993 – min mormor dør den 24.juni 1993, jeg rydder min mormor og morfars hus, sammen med min mors søster, da jeg arver på min mors vegne. Det er en forfærdelig tid i sorg, penge og ting.
6. 17.juli 2015, Jan henter Blop hos Karin Dyrlæge, i en urne …
7. 18.juli 2012, jeg besvimer i vores opgang, falder ned af trappen, forvrider mit knæ, kommer med ambulance på Bispebjerg, hvor de sætter det på plads, og jeg efterfølgende humper rundt med en Donjoy på hele højre ben i en måned
8. etc etc etc … jeg ku’ virkelig blive ved …

Tænk, hvis jeg kunne slette alle juli måneder – gennem mit 44 årige liv. Så ville jeg kunne trække cirka fire år fra min alder. Min mor ville være her, Blop ville være her, jeg ville ikke have en kronisk sygdom som sclerose, og jeg ville stadig have minderne om de gode gamle dage i billeder og ting…

Drømmer lige lidt…

Jeg kunne godt slutte dette skriv med en  masse ord om, hvad juli også er – ekvis sød veninde, der passer mig, lufter hunde for mig, er der når jeg er alene (Tak Nanna) – i juli – eller Jan, der bruger to uger af sin sommerferie på at være der for mig under stråleopkast, smerter, indlæggelse, hospitalsbesøg etc (tak Jan) – i juli – eller alle de andre søde (B, der lavede mad og trøstede), der har været der for mig i juli 2015.

I stedet vil jeg afslutte denne blogpost med mine forventninger og forhåbninger for august. Jeg sætter august af til at blive bedre. Dag for dag. Små skridt frem. Få det bedre.

Jeg har, i samråd med min fysioterapeut Lena, lavet en langsitet plan for resten af året. Ja, ja jeg ved godt, at vi ikke kan planlægge en skid i livet, for vi kan bli’ kørt ned, få 17 tagsten i hovedet og sclerosen kan angribe, hvornår det skal være…

Alligevel, med det i baghovedet (med angsten for et nyt angreb, attak, i min sjæl), har jeg brug for at tro på, at jeg kommer helt over dette attak (der satte ind den 18.juni 2015). Jeg har brug for at håbe – at tro. Ellers bliver det for ubærligt.

Jeg har stunder i løbet af dagene, hvor jeg er stort set smertefri, hvor min mobilitet er intakt. Jeg har ikke haft hele dage endnu med smertefrihed og fuld bevægelighed. Jeg må bare tro på , at det kommer til at ske. Jeg er stadig på Saroten, Klorzoxazon og panodiler. Jeg er startet hos smertelægen (akupunktur) igen idag, og jeg går til fysioterapi to gange om ugen. Jeg laver mine øvelser på gulvet. Jeg spiser ok fornuftigt. Jeg gør det, jeg håber, er godt for mig…

Igår aftes kom den kraftige smerte i venstre side af ribbenet pludselig frem igen. Bare sådan uden videre. Jeg kan ikke med fornuften resonerer mig frem til hvorfor. Hvorfor lige igår aftes? Hvorfor er den der endnu (middagstid dagen efter)? Sådan er livet bare engang imellem. Livet med ms i hvert fald. Der er ikke altid en forklaring på, at en smerte opstår igen, efter at den har været tæmmet en kende – en rum tid.

Jeg kan i hvert fald ikke lige forklarer, at den er vendt tilbage på fuld styrke (dog ikke besvær med vejrtrækningen denne gang). Jeg satser på, at det er “en døgnflue”. Jeg håber på, at den trækker sig senere idag. At den i hvert fald er bedret i morgen. Det tror jeg på!!!

3. august idag. Min veninde, der er som en søster for mig, har fødselsdag idag. Min mor havde fødselsdag idag. Idag er det en måned siden, jeg sad med Blop i mit skød, og han blev aflivet. Sidste kys fra min bedste første hund. J U L I.  Ej, du har s’gu ikk’ været god ved mig. Fuck vejret – bare vi er her til at trække det…

Solen skinner idag…

#smerter #livetmedms #klorzoxazon #saroten #smertefrihvornår #genoptræning #sclerose #blop