Fra Blop og Fjolle – til Fjolle

Fra Blop og Fjolle – til Fjolle

Av, den har taget lidt tid. Ku’ først fjerne skiltet Idag. Søde skilte (perleplader) lavet af Vores dejlige nabopige. Blops lavede hun, da hun var lille. Fjolles da hun var teenager. Vi elsker de skilte til vores hoveddør.

Av, den har taget lidt tid. Åh, som om det er virkelig, virkelig endegyldigt og ikke en ond  drøm, når skiltet først er væk. Han bor her ikke mere. Blop bor her ikke mere. Av, mit hjerte – i smerte.

Av, den har taget en stund, at fjerne.

Idag

Idag gjorde jeg det. Efter jeg kom hjem fra smertelæge. Var helt mast, lille og skvattet, og så så jeg skiltet, og begyndte at græde. “Nu er jeg klar”. Jeg gør det. Tid til farvel til Blop på vores hoveddør, for han bor her jo ikke mere.

Fjolle stod indenfor døren. Jeg åbnede døren, han sprang op af mig, logrede og sagde “Hej Mutti, jeg har været alene i to timer uden at tude/hyle – er jeg ik’ go?”.

“Jo, lille skat, du er god, og vi skal nok få det godt, os tre – faffi, du og jeg – og vi vil aldrig glemme Blop”.

Så fjernede jeg skiltet.

Av, det har taget en rum tid.

Åh, jeg savner ham. Noget så meget, så stærkt og så inderligt.

Selvom han er i mit hjerte – bringer tanker om ham mig stadig smerte.

Jeg husker også de gode ting. Jeg husker at mindes ham med glæde. Græder af glæde, græder af savn og sorg.

Idag fjernede jeg skiltet. Flot skridt. Flot skilt.

– og hver gang jeg tager et skridt fremad (i erkendelse af, at han virkelig aldrig kommer tilbage med sit søde hoved og søde livsappetit) fejrer jeg det med et sjovt minde om Blop, og dagens minde vil jeg lige dele med Jer idag:

Dagens minde

År 2006 – Vi gik hos en dyrlæge. Blop havde voldsom allergi. Røde ører, kløe, rå poter og helt til rotterne. Vores faste dyrlæge dengang! på Frederiksberg sagde “jeg ville aflive ham, det er den værste omgang af allergi, jeg har set”. Blop havde fået taget uendelige tests hos ham, og vi havde prøvet al medicin. Intet hjalp…

Jeg havde en kammerat, han sagde “prøv da Flemming, han er* allergidyrlæge, Blop skal s’gu ikke aflives”. Så kørte vi til Flemming. Flemming undersøgte Blop. Beholdt ham deroppe et døgn, lavede alle mulige tests med ham, og ringede sent eftermiddagen efter, og han sagde “du skal opdrages, frk. Ankersen, din hund kan kureres, hvis du gør, som jeg siger de næste tre måneder”. Det gjorde jeg. Blop fik intet andet end ZD allergikost og blomkål og gulerødder. Han blev skyllet hver andet dag under bruseren med antiseptisk shampoo, og efter to måneder var Blop helt uden allergi. Han blev på den kost indtil han blev gammel, og skulle over på noget andet. Det hele skete uden allergisk reaktion. Så deeeet var vel nok godt, at jeg havde en kammerat, der lige kendte Flemming (ellers havde jeg nok ledt til verdens ende efter lige netop sådan en som ham)…

Siger bare “husk altid second opinion” …

Blop havde sidste besøg hos Flemming i foråret 2006. Billedet er fra den dag…

Smukt minde om en lille fighter – og hans Mutti, der ikke gav op, og fuldstændig fik elimineret Blop’s krop for allergi!

*tror ikke Flemming praktiserer mere i Bagsværd, men ved det ikke …