Björn Axén styling
Jeg har kendt til mærket i mange år. Læst om det hos svenske beautybloggere. Haft lyst til at teste det. Fandt det hos Nicehair og Ellos. Jeg har testet shampoo, balsam og styling-produkter. Alle produkter er faldet i min smag – den gode smag. I ved, hvor “sart” jeg er mht gode hårprodukter (skadet og skabt af min mor – frisøren Hanne – Kvaglundsalonen). Jeg vil blot lige her vise to uundværlige produkter fra mit hårprodukt-lager.
Creative Styling Cream kr 139, 100 ml, tube
Passer til: De fleste hårtyper.
Egenskaber: Skaber et mat, stift look med fylde, holdbar volumen og definition. Tynger ikke tyndt hår (tak, siger jeg – fru tyndhår).
Indeholder:
– Blue Seakale (Crambe Maritima): Maritim havsekstrakt som virker farvebevarende og varmebeskyttende.
– Vitamin B5 (Panthenol): Fugtbevarende for hår og hårbund.
– Hvedeprotein (Hydrolyzed Wheat Protein): Opbyggende og varmebeskyttende.
– PEG 25 PABA: UV-beskyttelse.
Giver: varmebeskyttelse, UV-beskyttelse og farvebeskyttelse
Anvendelse: Tilføres fugtigt hår og føntørres tørt. Kan også selvtørre, men det giver ikke samme volume, så føntørring er at foretrække. Den giver det fedeste casual look til min halvlange hår. Sådan california-style uden stivheden.
Megafix Hairspray, 80 ml, kr 59, Sprayflaske
Björn Axén Megafix Hairspray giver en masse glans til håret ved hjælp af silkeprotein. Vitamin B5 giver næring og pleje til håret. Denne hårspray giver et stærkt hold (uden at håret bliver stift), og indeholder også UV filter. Det er en dejlig rejsestørrelse på en rigtig god hårlak, som jeg faktisk er storforbruger af. Gode hårlakker (sjovt, hvis det hed hårlaks tihi). Denne er nu med på min liste over de bedste, jeg har prøvet…
GODT AT VIDE
DUFT
I Björn Axén Classical serien anvendes udelukkende allergivenlig dufte for at undgå evt. irritation af hovedbunden. Indeholder ikke ingredienser, som findes på EU ́s liste over de 26 mest allergifremkaldende parfumestoffer.
PARABENER
Alle Björn Axén produkter er fri for parabener.
IKKE BLOT TIL HÅRET
Alle Björn Axén produkter er fremstillet ikke blot til pleje af hår men også af hovedbunden. Det er meget vigtigt for Björn Axén at formidle betydningen af en sund hovedbund.
UNISEX
Björn Axén Classical serien er en unisex produktserie, hvad angår design og formular.
PRODUKT KARAKTERISTIKA
Björn Axén lægger vægt både på ingredienserne OG resultater. Produkterne er skånsomme, og der er lagt vægt på beskyttende hårpleje. Derfor findes der UV beskyttelse i finishing produkterne og varmebeskyttende ingredienser i produkter, som anvendes sammen med varme.
Vil du vide mers om Björn Axén, så tag et kig forbi HER
IB SYS’: Jeg (og min veninde, der også købte hos Ellos) er vilde med duften og effekten. Vi synes begge, at serien minder om en blanding af Sebastian klonet med John Frida. Altså der er mere lækkerhed i Axén end i John Frida, men det er ikke så højt oppe på beatet som Sebastian. Priserne passer perfekt til kvalitet, design og effekt. Jeg vil gerne anbefale Björn Axén, hvis I har lyst til at prøve noget nyt, der ikke står på alle Supermarkeds-hylder herhjemme, og som samtidigt er meget lækkert og godt for håret. Tjek serien ud hos Ellos.dk
IB TIP: Prøv Axén’s tørshampoo. Den er out of this world god. Se mere HER
Skriv et svar