Vi skrev nye historier i Dronningens Ferieby i Grenå

 

Vi skrev nye historier i Dronningens Ferieby i Grenå

Jeg overlevede en ferie uden Blop (jvf dette)
Endda med bravour
Jeg skabte, sammen med dem, der er her – nu
En ferie med dejlige historier, gode minder
Vi havde familiedag
Der var sol, det var søndag – solen skinnede hele dagen
Vi grinede, gik ture til stranden, i skoven
Vi spiste dejlig mad
Som alle gæsterne havde bidraget med
En løsning der virker for os, aflaster
Vi var 14 mennesker, og en hund, samlet
En hel dag i et sommerhus i Dronningens Ferieby
Vi lånte os til ekstra borde og stole
God stil og service i Feriebyen

Fjolle elskede selskabet
Der var Jonnas gode frikadeller
Der var ingen gammel hund, der tog scenen,
Som Blop plejede at gøre
Fjolle fik lov til at shine
Blop plejede at gø ved bordene,
Når vi spiste, “giv mig kage” “giv mig kød”
“Giv mig alt det I spiser” “se mig mig mig”
Sådan var Blop
Hvis vi ikke så, at han tiggede
Så gøede og hoppede han rundt ved bordene

Fjolle er en usynlig tigger
Han sidder eller lægger sig
Ligeså stille og venter
På at vi bliver færdige
For så får han nok en frikadelle

Malthe (vores elskede, dyreglade barnebarn) stod
For at belønne Fjolle for god opførsel
Frikadellerne fløj rundt i hytten
Stor succes, dejlige minder

Malthe og Christian overnattede i Feriebyen hos os
Vi fejrede Jan’s fødselsdag
En stor gave, den bedste han fik,
Var at vi var sammen med dem på dagen

Vores svigerdatter og Malthe kom forbi til McDonald’s mad
en af dagene – det var så dejligt
En tur til stranden – en tur på legepladsen blev det til

Jan, Fjolle og jeg tog en tur til Randers
Bare fordi jeg aldrig havde været der
Fin by, kær gågade

Vi var hos farmor i Vivild
Det var dejligt

Feriebyen var badet i solskin
Hver dag – kun regn på dagen,
Hvor vi ankom
Vi kom med solen (violinerne spiller)

Husene var nyindrettede
Virkelig anbefalelsesværdige
Vi har elsket de gamle huse i de mørke farver
Med de gamle møbler og de knagende og knasende gulve
For naturen, stranden, beliggenheden –
Personalet vi har kendt og holdt så meget af
Helt tilbage fra dengang Alice var chef,
Hans var der, Birgitte, Så Ulrikke
NU kender vi ingen af de ansatte, men det håber vi da
At vi kommer til i fremtiden,
For det giver besøgene, ferien, en ekstra stor glæde

Det var det eneste vi savnede ved dette besøg
Vi kendte næsten ingen af de ansatte

Vi glæder os til fremtidige besøg i Dronningens Ferieby
Vi glæder os til at skabe nye historier, nye minder

At være i Dronningens Ferieby, er for mig, for os,
en lise, en slags refugium, hvor jeg kommer mig!
Jeg lindres, jeg blomstrer op, og kommer altid hjem derfra
med god energi og livsglæde

Skoven, plantagen, stranden, klitterne, sommerhusområdet
Jeg elsker at gå og køre i området
Jeg gik meget mere end jeg kørte denne gang
Det er et dejligt minde at have
at sommerferien anno 2015,
efter en af de værste somre i vores liv
med et attak, der næsten fik mig,
blev en sommerferie i solskin med Fjolle og Jan,
og en sommerferie uden Blop, hvor jeg gik på to ben
mere end jeg kørte på tre hjul

Det vil jeg aldrig glemme
Ligesom jeg heller aldrig vil glemme Blop,
og de fantastiske ferier, vi have med ham
i Dronningens Ferieby i de gamle huse

Sommerferien anno 2015 i september
blev mindeværdig, og der var nye historier
gemt i de nye huse
Dem skabte vi; Jan, Fjolle, vores familier
og jeg, og Blop var der også
i minderne og i ånden

TAK FOR EN FANTASTISK FERIE
Kære Jan, Fjolle, Christian, Pernille, Malthe
Farmor, Arne, Jonna, Torben, Josephine, Matias,
Dorte, Per og Christoffer . og Tak til vejrguderne
– og Dronningens Ferieby.
(De eneste der ikke får tak, var de satans
mange flåter, vi kæmpede med på stakkels Fjolle.
Men de var da “bedre” end sidst vi var i Dronningens Ferieby,
hvor vi havde fået verdens største lopper med hjem derfra,
fordi Fjolle havde været for tæt på nogle af skovens
dyr. De sprang ikke på Blop. Dumme flåter! – og lopper.
Nogle af Mother natures små trælse skabninger. Det koster
at være i en skov, men det er besværet værd)

NOTE:
Når Malthe spurgte “Hvor er Blop henne Ib?”
Svarede jeg “Blop er oppe i himlen,
hvor han sidder på en stjerne –
og passer på os”
Malthe (spørgende) “hvor er han henne nu?, må jeg se?”

Så svarede jeg “Han er altid i dit hjerte,
der kan du mærke ham” (og så lagde jeg hans hånd på hans hjerte,
og viste ham små videoklip af ham og Blop, hvor de havde
deres helt fantastiske stunder) …

Det er mit yndlingsminde fra denne ferie

NOTE:
Dronningens Ferieby er ejet af Scleroseforeningen. Læs mere HER