Skyn Iceland Nordic Skin Peel
Min nabo prøvede dem for nogle år siden. Hun kastede nogle stykker ind til mig og sagde “hvorfor har DU ikke fortalt mig om de her? De er jo geniale”. Helt flov stod jeg, dengang, og sagde “Jeg kender ikke rigtigt det der Skyn Iceland”. Dette er nu min 4. bøtte pads. Cirka hver anden aften bruger jeg en pad efter aften-renserutine og inden natserum og natcreme. Det er en lille smule “orgasmisk” for mig at påføre dem. Ej, hold op, hør lige her, fordi de føles så lækre på huden, duften er himmelsk og effekten er (indiskutabelt) fremragende.
Jeg har prøvet tre andre brands af lignende frugtsyre-pads (bla Origins’), og ingen af dem når denne til sokkeholderne. Bum.
Hvis I har tænkt på at prøve nogle exfolierende pads, der fornyer huden, giver glød og sørger for rene porer – så kan jeg kun sige; prøv Skyn Iceland Nordic Skin Peel. Jeg køber dem i Magasin, når de kører minus 20 % i Beautyafdelingen. De er i den grad pengene værd.
Skyn Iceland Nordic Skin Peel 60 stk i krukke koster kr 320.
Skyn Iceland Nordic Skin Peel MED ALPHA-BETA COMPLEX kan bruges af alle hudtyper.
ANVENDELSE: Efter rensning, stryg en serviet over hele ansigtet én gang dagligt eller 3 til 5 gange om ugen for en mere følsom hud. Jeg bruger dem, som sagt, hver 2.dag – periodevis hver dag. Altid om aftenen. Jeg bruger resten på min håndryg. Jeg har en flot overflade på mine hænder.
INDHOLD:
• AHA (alpha hydroxy acid ) en blid syre som stammer fra majssukker, hjælper med at exfoliere huden
• Papaya frugtekstrakt, et naturligt enzym, hjælper med at opløse de døde hudceller
• Hvid birkebark, et naturligt forekommende form af salicylsyre, lindrer irritation og forebygger bumser og ophobninger i huden
Se mere om Skyn Iceland HER (der kommer en video på min FB side i aften, hvor jeg viser et stk Skyn Iceland-pad i brug – ses vi?)
Cecilia skriver
Jeg har været fristet flere gange, men de var udsolgt sidste gang magasin kørte 20%, og da jeg er studerende venter jeg til der er tilbud ;( Men jeg MÅ eje dem og glæder mig til jeg kan prøve dem (og andre produkter fra mærket) 😉