VIVI LA JUICY FRA JUICY COUTURE
Da den originale Juicy Couture duft kom ud i butikkerne, så jeg bare på logoet. Hunde og lyserøde og sorte striber. Jeg købte kropspudder, parfume og badegelé. Siden har Juicy Couture udvidet sortimentet. Jeg fandt Viva La Juicy med den frække, pink sløjfe i Magasin. Det er min nyeste parfume. Der er desværre ingen hunde på, i stedet fine, fancy, guldkrummelurer. Den minder om den originale i tonerne, og så alligevel ikke. Viva La Juicy er sådan mere frugtagtig. Lidt sødere. Vilde bær og mandarin, kaprifolium, gardenia og jasmin. Amber, karamel, vanilje, sandeltræ og praline. Alt sammen i en fræk glasflakon behængt med gyldne Juicy-vedhæng og en smuk fuchsia sløjfe.
Jeg har en 30 ml Viva La Juicy. Ekstravagant taskestørrelse, men alligevel, den er altså meget rar lige at tage op af tasken, og sprøjte lidt på tøjet, når jeg er ude i livet og baske med mine vinger.
Har du duftet til Juicy Couture? – de forskellige varianter? Lov mig at gøre det, når du er i Magasin eller Salling. Det er et pragtfuldt duftunivers af luksus, candyfloss, fashion og så er der stadig hunde på den første Juicy Couture…
OM JUICY COUTURE:
“Juicy Couture står bag både tøjdesign, smykker og parfumer. Parfumerne er meget populære blandt verdens piger, og mange har allerede fundet deres yndlingsduft. Juicy Couture gør meget ud af flakonernes design og duftnotesammensætningen.”
Se mere HER
Skriv et svar