Clinique Smart nyheder:
Når jeg har så mange skønne venner i branchen, der elsker at sende mig tips om nyheder og produkter de er vilde med, så bringer jeg det nogle gange videre herinde. Tre har tippet mig om den øjencreme, der er kommet i Smart-serien. Så den måtte jeg jo eje – og skrive om …
Det måtte komme. Efter så stor en succes med Smart Serum har Clinique netop introduceret; Clinique Smart SPF 15 dagcreme, Clinique Smart Night natcreme, Clinique Smart Treatment Oil og øjencremen Clinique Smart Eye Treatment. Altså. En serie, der ligesom Smart Serum tænker for huden. Smart-serien er innovativ hudpleje, der forstår hudens fortid og kan hjælpe med at forbedre huden i fremtiden.
Smart-serien forstår hudens fortid så den kan ændre hudens fremtid (fedt formuleret af Cliniques egne). BUM.
Jeg forstår, hvad de mener. Det vi har gjort ved vores hud over tid; solbadning med kokosolie, cigaretter etc, ses, i hvert fald hos mig, nu. Jeg skal passe på i solen. Hvis jeg soleksponerer min hud for meget, får jeg store pigmentskjolder. Ligesom jeg skal passe på min krop, og tydeligt kan mærke og se, når jeg har givet los i en periode (cellulite og svær rødme opstår…). Ingredienserne i Smart-serien er små trylle-power-eliksir-bomber, der kaster glød og pænhed udover huden.
Kan I huske, da jeg skrev om Turnaround-serien fra Clinique? For at vi ikke render rundt og er forvirrede over hvad hvilken serie kan og gør, så spurgte jeg min skønne ven, der er “Clinique-pige” (arbejder for Clinique) “Bibi, hva’ er forskellen på Turnaround og Smart?”. Hendes svar bekræftede min egen teori: “Ibbe, Turnaround er primært til grå og trist hud, der mangler glød, hvor Smart også går på linjer/rynker, pigmentforandringer og udstråling. Den er rigtig god til tør hud også”.
Smart er optimal til mig, når jeg er i Clinique-mood. Jeg elsker øjencremen. De tre tips fra vennerne i branchen holdt vand. Den er virkelig lige i øjet. Altså omkring øjnene, helt igennem effektiv og mærkbar. Den indeholder opaliserende stoffer, der camouflerer ( behandler og forebygger) mørke rander under øjnene. Den fugter og glatter. Konsistensen er perlemorsfarvet luksusgelé. Let men også meget rig. Prisen er god, kr 405 for 15 ml, og så er den på pumpe, som I ved jeg klart foretrækker.
Natcremen er en drøm. Konsistensen er fyldig og samtidigt helt uden olie. Huden føles mættet efter påførring, men den er ikke fedtet. Den er så god på halsen også. Wauh. 50 ml koster kr 525,-. Den er meget drøj i brug. Da jeg først læste om den (på en amerikansk blog, jeg følger), sammenlignede hun den med Origins’ nye Three Part Harmony. Det forstår jeg godt, men stadigvæk er Origins og Clinique målrettet forskellige typer af mennesker. Jeg er til dem begge, men hey klart nok som materialist, at man prøver så meget forskelligt, for bedst at kunne vejlede (og af nysgerrighed). Smart Natcremen er på arbejde, når vi sover om natten. Med algeekstrakt, koffein, hyaluronsye og glucosamin-stoffer arbejder cremen sammen med huden om natten.
Prisen på olien i Smart-serien er kr 325 for 30 ml og på dagcremen 50 ml med faktor 15 kr kr 495.
Til alle Clinique fans med hang til NYHEDER kan jeg kun sige; gå ind til nærmeste forhandler og hør mere om serien. Få en prøve. Få testet din huds tilstand. Hvordan har sommeren været ved din hud? Har du brug for noget nyt til din hud? Har du brug for justering af din hudpleje-rutine? Clinique’s dygtige team står klar til at vejlede med gode fifs og produkter.
Prøvede nogle af Jer Smart-serum i sin tid da jeg skrev om den? Den er stadig en af mine favorit serums.
BONUSINFO: Jeg gav Jan en Smart serum fra Clinique i fødselsdagsgave (købt og betalt i Magasin, da de havde minus 20 procent). Han bruger den under sin dagcreme. Altså først denne her, så Smart serum og så dagcreme. Hans hud er blevet så flot. Virkelig flot. Mere finporet og ensartet. Jeg måtte gerne skrive det her for ham. Min seje mand.
#cliniquesmart #serum #cliniqueøjencreme #øjencreme #olie #dagcreme #natcreme
Sofia skriver
Jeg må eje såvel natcreme som øjencremen. Ibbe du gør det igen får mig til at købe gode sager til min hud. Tak fordi du orker. Hilsen Sofia Nilsen, Gentofte