Find den frem
Det er Jans skyld. Han sagde, “skal vi sætte din juicer væk? – du bruger den alligevel aldrig…”. Dumme Jan. “Altid-ham-der-har-ret-Jan”. Fuck dig mand. Han har ret igen. Fordi jeg ikke selv handler ind, glemmer jeg at sætte “juice-ting” på indkøbslisten. Jan handler ind herhjemme. Han gør meget herhjemme. Handler ind gør han godt. Han er god til at købe (efterhånden blevet!) alle de underlige økoting, jeg bruger. Han siger, at han gerne gør det, handler alt ind, bare jeg skriver præcis, hvad det hedder, hvad det er, og hvad det cirka koster.
Da han sagde det med juiceren imorges løb jeg over i køkkenet. Jeg skrev 3 rød grapefrugt, 6 økologiske æbler og ingefær på indkøbslisten. Vupti – hjem blev det bragt til mig, og det tog mig 12 minutter at lave juicen (ikke incl. opvask, for den tog Jan sig af).
Denne blogpost just en reminder til andre, der som jeg, glemmer hvilken skat det er, at have en juicemaskine i hjemmet. Find den frem fra skab, loft eller kælder. Vi har efteråret og vinteren forude, og da er det altså smart at kunne tanke lidt energi i dunken/maven/kroppen/hjernen, inden vi alle går i vores huler, og kun mødes, når vi er med offentlig transport eller ude at handle, hvor et nys fra et menneske nemt kan smitte mange…
Den juice jeg lavede imorges kom jeg også to gulerødder i, så den kom til at se sådan ud:
- tre rød grape (uden skræl)
- 6 økologiske æbler
- en ordenlig klump ingefær
- en halv chili (fra køleskabet)
- to gulerødder (fra køleskabet)
Jeg kalder den “Let’s kickstart this shit”…
Jeg er atter på juicebanen, og vil I have flere gode fif og opskrifter til juice og måske til hvordan man får sin elskede mand til at vaske juicemaskinen op – og handle ind, så giv et like til denne blogpost og også gerne en kommentar.
Det er mandag venner, og jeg er startet til akupunktur igen. Tog lige en måneds pause for at se, om kroppen manglede aku, hvis den ikke fik det kontinuerligt. Det gjorde den, manglede akupunktur, og det var så dejligt idag, atter at være fakir, idag dog blot med 74 nåle i…
LAD VERDEN GLIMRE VENNER.
Ibbe
Jette Berg skriver
Ha, ha – tror det er årstiden og det store udbud af æbler m. m. der er p.t. Jeg havde gang i de helt store omgang på slowjuiceren igår. Kan varmt anbefale at komme rødbede i juicen – ud over en dejlig smag, så det gi´r den smukkeste farve man kan tænke sig.
Smider masser af æbler, gulerødder, ingefær, øko citroner, broccoli, appelsiner, bladselleri, squash og ananas i min juice og den smager fantastisk (og jeg fik tømt køleskabet)
God mandag til alle
ibbyheart skriver
Jette – fedt fedt fedt – havde het glemt rødbede – det må på indkøbslisten til i morgen – også bladselleri – det elsker jeg bare <3 Tak for dejlig respons Jette
Bente Iversen skriver
Jeg har ikke fået min juicer ned fra loftet endnu, jeg har lavet salat i stedet for med revet rødbede, æble, tomat, gulerødder agurk og rød og grønt spidskål i, det smager bare godt også
ibbyheart skriver
Bente du har ret – det er også dejligt med salat – blir bare så træt i mit hoved af at skære og snitte – det kognetive du ved – og der er juice altså nemt må man sige <3 men salat kan jeg heller ikke undvære
HeLene skriver
Mit bedste fif er at lave juice til 3 gange i en kørsel. Sfl er den ikke lige så helsefuld når det er aften eller næste dag, men om den bliver drukket så er det alligevel meget godt sammenlignet med købt eller intet juice.
Så jeg gør et stort glas til morgen/formiddag og en flaske til før aftensmaden samme dag og en flaske til morgenen efter. Nogle gange laver jeg også en stor omgang ingefær shots på små flasker, kun ingefær og æble (magen til dem man køber i 7-11) så kan jeg nyde dem under dagen og dagen efter som små helsesnaps mellem måltider.
Det holder fint i køleren i 24 timer og så spar man på opvasken og så drikker man mere juice, om end den helt friske er den sundeste.
Til rengøring brug en hård tandbørste til svære dele og så gør det med det samme, det er ikke fedt når det sidder hårdt fast det der frugtmos det kan blive som cement (BTDT).
Det er dejligt at juice og tak for at huske mig på det, jeg gør det flittigt i perioder, men jeg glemmer det også, eller så laver jeg smoothies.
Men du har ret, det med at købe tingene ind, det kommer først og er nemmest at glemme, når man handler ind på rutine. Det håber jeg I andre har gode fif til.
Skal se om jeg kan komme op fra stolen og juice med det samme, det der ingefær shots det er så godt for immunforsvaret og jeg har lidt ondt i halsen. Men jeg har ingefær og æbler hjemme så….
Louise skriver
Uhm 🙂 Det lyder godt nok lækkert 🙂
Min favorit lige nu er juice med broccoli, spinat, rødbede, gulerod, ingefær, chili og citron.
Juicen får en lidt spooky grøn-lilla farve og afholder børnene fra at hugge den, så jeg har til et par dage i sådan en portion 😀
Til dem laver jeg som regel æble-pære – og husker at køre det igennem slowjuiceren før min portion 😀 For de synes, at ingefær er adr 😉