Hjulene på bussen drejer rundt rundt rundt

Er det Ibbe i en bybus?

Det her er blær’…

Sku’ til et møde. Tog en taxa derhen. Mødet gik fortræffeligt. Skønne energier. Gode mennesker. Jeg var ikke træt efter mødet. Jeg ville mere, da jeg gik derfra. Så jeg gik i Irma. Handlede lidt ind. Fandt en bus, og tog bussen hjem.

Blær’.

Normalt er jeg ikke kognetiv og fysisk stærk nok til at tage en bus eller et tog. Når der så på magisk vis pludselig kommer en dag, hvor jeg har benene og hovedet til at klare en bustur, så gør jeg det. Modigt? Ordinært? Ligegyldigt?

Kald det lige hvad du vil, jeg kalder det kærlighed. Kærlighed til livet, til nuet, momentvis lykke. Jeg greb muligheden, da den viste sig for mine øjne, og jeg nød at køre i bus i 25 minutter uden at være træt, svimmel, forkrampet og bange. Jeg var bare. Jeg nød nuet. Jeg greb chancen for a joyride i en bybus.

Hjulene på bussen drejer rundt rundt rundt, og for mig var det på dagen en tur med det offentlige, der var sundt sundt sundt. For jeg beviste overfor mig selv, at jeg ku’ endnu, og ligesom med sengetøjet, er det ikke sidste gang, jeg sætter mig i en bus i den kommende tid. Hvis dagen er der, ser I mig i bybusserne i København, og i øvrigt rejser jeg med toget til Århus snart. Fordi jeg har fået modet til at gøre ting, jeg før ikke ku’ – dem vil jeg gøre mange flere af nu …!

Mine “daredevil-things” kan I følge herinde på Hippie-bloggen. For det er hippien inde i mig, der trodser alle autoriteterne i lægeverdenen. Deres ord om at jeg ikke sku’ ku’, hører hippien i mig ikke (lige) nu…

#erdetibbeienbybus #hjulenepåbussendrejerrundtrundtrundt #mod #Århus #togtur #daredevil