California Tan Instant Sunless Spray
Langt navn, super godt produkt. California Tan har i over 20 år produceret selvbrunere, og de er et af de største producenter, når det kommer til salon spray tan.
Selvbruneren er af slagsen ”instant tan” . Det betyder at produktet giver farve med det samme (for så at udvikle sig hen over et par timer). Det er godt til de der tidlige aftener om fredagen, hvor man liiige gerne vil se lidt lækker ud.
Der er dog en ulempe ved instant tan, og det er at det hurtigt kan smitte af på tøjet, især hvis produktet ikke er trængt ordentligt ind. MEN der har denne selvbruner altså været eminent til at blive siddende på KROPPEN. 10 minutter efter påføring kan jeg gå ud i mit helt normale tøj (dog ikke i helt hvidt).
Dyssen på flasken giver en perfekt spray. Jeg benytter selv en handske til at påføre produktet, så er jeg nemlig sikker på at det bliver helt jævnt.
Jeg bruger den i brusekabinen, for ikke at få det ud over det hele, så hvis noget rammer udenfor, kan det lige hurtigt skylles af.
Selvbruneren har det, som de kalder for en ”sprød pære duft”. Jeg synes den er lidt kvalm, men jeg ved at Ib er vild med duften. Heldigvis (for mig) fordamper den hurtigt.
– og så er der forresten aloe vera og koffein i, samt deres egen ”color perfecting complex” som skulle give en dybere og lækrere farve.
Det er helt sikkert den mest holdbare selvbruner, jeg nogensinde har prøvet, og jeg er altså ekspert i selvbrunere. For jeg synes, at det er pænest, når min krop er brun. Jeg må ikke tage solarium for Ibbe mere. Så derfor er jeg blevet selvbruner-afhængig (jeg har anmeldt andre selvbrunere herinde før – I kan søge i søgefeltet, hvis I vil se hvilke).
Prisen er 269 kr for 177 ml. Kan købes hos feks Stylebox og HER
Anmeldelse af Ibbyheart’s faste gæsteblogger Nanna
IB SIGER NOGET: Jeg siger, super anmeldelse Nanna. Jeg er dybt imponeret af, at du lytter efter, hvad gamle Ibbe siger, og holder dig fra solarium – du vil takke mig senere i livet. Mht California Tan Instant sunless spray vil jeg indskyde, at farven bliver så flot og naturlig, og det er den selvbruner, jeg har brugt, der har holdt længst tid. Jeg elsker, som Nanna skrev, duften, og jeg har allerede købt en ny (da Stylebox havde tilbud). I forhold til mine gradual selvbrunere, som jeg også er glad for, er denne bare så fed, hvis jeg lige vil være lynhurtigt brun fordi jeg synes, at jeg trænger til at møde et california-look i mit spejl. Det ser naturligt ud, men jeg bliver brun ved påføring og efter et par timer lidt mere brun. SMUKT. Varm anbefaling også fra mig. Tak for anmeldelsen Nanna.
Skriv et svar