Neovadiol creme og serum fra Vichy
En serie skabt til kvinder i overgangsalderen, der ønsker at bekæmpe den virkning, som faldet i hormoner har på huden: tab af fylde, volumen, friskhed og glans. Jeg er selv tæt ved at være der. Så jeg er indenfor målgruppen.
Jeg er vild med cremen. Jan var på apoteket for mig, og jeg havde lokket ham til at bede om en prøve på en nyhed. Både fordi jeg gerne vil overraskes, og fordi jeg tester af, om det er nemt at få prøver, hvis man spørger pænt. Det er det. I hvert fald på de apoteker vi benytter. Jan kom hjem med Neovadiol; en prøve på dagcremen til tør hud og en prøve på den nye serum. “Wauh skat, det ser godt ud, tak”. Jeg kyssede ham, og for ind til mit sminkebord og tog makeuppen af for at prøve de to nye produkter (- det var hen af aften).
Jamen goddag Neovadiol med så smarte ingredienser, at jeg nærmest ikke kan udtale dem; pro-xylane, hedione, h.e.p.e.s, hydrovance. Jeg er helt vildt benovet.
Åh kvinder, I der er i , eller nærmer Jer overgangsalderen, døtre, veninder eller tanter i kender, mærk Jer mine ord, “HVIS I VIL GIVE EN GOD DAGCREME TIL EN MODEN OG DEJLIG KVINDE, SÅ KØB NEOVADIOL “. Den findes til to hudtyper. Jeg endte med at synes, at den til tør hud trods alt var for fed til mig, så jeg fik den til normal/kombineret hud. Den dufter himmelsk. Konsistenserne er ret blærede. Helt i Masterchef-kategorien; det ligner den lækreste sorbet med gyldent skær. Serum i serien er bare toppen af poppen, som skal på nederst. Det er ekstra selvforkælelse, hvis I køber den. Jeg ville gøre det; købe dem begge.
Kan I huske, da jeg slog kolbøtter og hoppede over i Lykkeland, da jeg mødte Neovadiol Magistral-olien? (Se her)
Jeg har det på samme måde med de her nyheder. Jeg synes, at dagcremerne er langt bedre end den foregående. Her har Vichy skabt en helt unik konsistens og effekt, der tydeligt ses og mærkes efter allerede en uges brug. Jeg har testet serum og dagcreme til normal kombineret hud i fjorten dage, og jeg jubler. Min hud takker mig med mere glød og faktisk en uforklarlig form for fasthed.
Venner, jeg kan ikke sende Jan afsted for Jer, men jeg kan håbe, at hvis I er i en alder, hvor i skal kigge efter læsebriller, pille et par skægstubbe ud over overlæben, og hvis I kan huske, hvor I var, da Allan Simonsen blev Årets spiller i Europa (i 1977), så løb (eller lunt) afsted til et apotek og få en prøve*** på Neovadiol dagcreme (til norm/kombi eller tør hud). Lov mig I gør det. I fortjener det.
Priserne er: Serum 30 ml kr319 Creme 50 ml kr 249
*** Husk at det skal være de NYE FORBEDREDE udgaver af Neovadiol-serien i skal købe eller/og have prøver på. De skal hedde Neovadiol Restoring Complex (dagcremer) og serum Neovadiol Compensating Complex !!!
Skriv et svar