Jeg hakker og snitter
Jeg holder af hverdagen, de dage, hvor hverdagsting for andre, bliver til kæmpesejrer for mig…
Jeg har haft sådan en dejlig aften med Mette Yun Johansen og min mand – hvor jeg (for en gangs skyld) har snittet, hakket og stegt mad, jeg selv har slæbt hjem – og handlet ind – i fuc…. Fakta på to ben – uden scooter
– forvirret? – det er jeg ikke – er bare så glad for at det hele ik’ er som det plejer at være, hvor Jan handler ind og Mette laver maden …
Den gamle kan sgu hakke og snitte endnu ( med indlagtee pauser til arme og ryg) – men der blev lavet god mad – de spiste med vellyst – og jeg var glad
Menu: øko kylling i kokosmælk og chili
med salsa af finthakket alt muligt og grøntsager i ovn
med olivenolie og krydderurter fra terrassen 👍🏻
Det er så lidt – men så meget for mig
Faktisk en sejr …
Jenni fiil skriver
Du så sej.😊og sikker en skøn sejer.
Ingelis skriver
Noget af dét, der er så vidunderligt ved dig Ib er, at du beskriver de små ting, som vi alle render rundt og bliver shitirriterede over at skulle. Og lige pludselig tænker jeg så på dem som en gave at kunne, for jeg skal lige hilse at sige, at mit liv som alenemor til ham på 12 ville blive pænt problematisk, hvis det var mig, som var dig.
Du er en kæmpe inspiration i min hverdag og jeg elsker dine indslag, som stort set altid får mig til både at grine og græde. En dag skal vi ses, håber jeg .. stort knus og snit away …
Lis Rye Jensen skriver
Det er så dejligt at læse at det er begyndt at gå den rigtige vej.
Det har også været en sej omgang
Du kan beskrive tingene, lige som jeg føler dem.
Jeg kæmper også selv med sygdom, og min sygdom er meget aktiv lige i øjeblikket, så jeg forstår dig så godt, selvom vi ikke fejler det samme, så er det de små ting i hverdagen der bliver til de store sejre.
Du er sku bare så sej
Sådan er det bare, og du har en fantastisk evne til at beskrive livet for os andre.
Susanne G skriver
Hvor er det dejligt at høre!!
Jg er en af dem, der læser med herinde stort set hver dag, men sjældent kommenterer. Det skylder jeg at gøre en gang i melllem. Du skal i hvert fald vide, at jeg sætter stor pris på din ærlige facon med op- og nedture.
Må jeg spørge – (og her er det altså mere end okay at melde pas…) – hvad betyder din sygdom for dig på længere sigt, hvordan ser fremtiden ud for dig? Hvi det går for tæt på, må du endelig sige fra – jeg bliver blot mere interesseret i takt med, at jeg har læst med et stykke tid.
De bedste ønsker for fremtiden!
Susanne