Blop og Malthe Emil, vores barnebarn, da de var sammen
Jeg er så træt af min hjerne – kognetiv udfordret – træt – tankemylder
Jeg er lille
Jeg er stille
Jeg er sur
Jeg er ked
jeg er ærgelig
Jeg er forvirret
Jeg er ensom
Hvorfor kan min hjerne ikke finde ud af
at huske og vide, hvad der er bedst for mig
at lære – at huske – at vide – at skulle
Hvorfor kan den huske, hvad hunde i spillefilm hedder
når jeg har set filmen en gang – engang
Alle film, jeg har set, der har en hund med et navn deri
Jeg glemmer det aldrig
Hvorfor kan jeg huske alle numrene på læbestifter,
som jeg har solgt gennem tiderne, og til hvilke faste kunder,
hvorfor lagres denne viden så sikkert i min hjerne
Hvorfor kan jeg huske, hvad mine faste kunder købte af
hudplejeprodukter, hvorfor de købte og hvornår?
Lige inde på centrallageret i min hjerne, hvor jeg altid hurtigt kan finde det frem,
hvis nogen skulle spørge
Hvorfor kan min hjerne lagre den viden? – og ikke viden, der
er vigtig for mig i hverdagene…
Hvorfor kan jeg huske årstal på udgivelserne for diverse parfumer? –
og hvorfor kan jeg huske ingredienser, duftnoter etc i skønhedsprodukter?
– Så nemt som ingenting kan jeg tage den viden frem fra mit centrallager
bruge den, oplyse om den, skrive om den viden
Hvorfor kan jeg ikke huske helt basalt vigtige ting – som eksvis;
at lukke køleskabslågen, når jeg har åbnet den
at tænde ovnen, når jeg har sat retten derind
at tage sokker på, når det er vinter, og jeg skal udenfor
at tage dankortet med, når jeg endelig skal ud at handle
at huske, hvad jeg lige sad og sagde
etc etc etc
Hvorfor kan jeg huske nogle dage?
Hvorfor kan jeg ikke huske nogle dage?
Jeg er uvenner med min hjerne i disse dage
Den kan godt sidde gemt bag en skærm og skrive om beautyprodukter
men den kan ikke klare sig så godt ude i virkeligheden
Den blver træt, får føleforstyrrelser, tics ved øjnene,
føles udbrændt og brugt
Min mand forstår mig ikke;
“hvorfor bruger du tid på at sidde og skrive,
når du ikke har det godt?” spørger han mig
Jeg kan ikke sætte ord på hjemme i stuen,
men hvis jeg kunne, ville jeg
sige til ham, inde i stuen imens jeg havde mine arme
omkring ham – ej han sku’ ha’ sine arme omkring mig,
jeg ville sige: “skatte, lige nu er min hjerne så forvirret,
så ked, så vred, så mast, så flad, så bombet, så splittet (!), så bange –
at jeg ikke tør være i virkeligheden, det er nemmere at gemme mig bag en skærm,
og bare skrive om noget af det jeg kan, som jeg er god til, som jeg ved noget om,
som jeg gør andre glade med, for hvis jeg siger højt, hvad jeg tænker og føler
i disse dage ville jeg sige sådan nogle forvirrende og sørgelige ting om, “hva’ nu
hvis svarene på scanningerne er så mørke, at jeg kommer til at leve i mørke fremover?”
“hvornår lærer jeg at andre ikke bestemmer over min skæbne, og hvorfor lader jeg
nogle læger bestemme over min ved at være bange for udfaldet af det de siger”
“hvem vil elske mig, hvis jeg siger nej til ms-medicin igen, og så bliver
ramt hårdt, som i sommers, igen?” “hvem vil elske mig, hvis jeg starter på medicin,
får det dårligt, bliver værre og ikke kan være?” “hvad er det værste der kan ske?”
“come on Ibbe hvor er din Ja hat?” “har du tabt din sut svagpisser?”
bla bla bla – det kværner i min hjerne
kære mand, jeg kan bare ikke snakke om det, men jeg tænker på det 24 7 – og jeg har kun lidt
fred fra de tanker, når jeg gemmer mig bag skærmen og skriver om beauty-stuff
…
S T A T U S i Casa de Otto, Ib og Fjolle –
hvor der oveni stadig er en sorg
over savnet af Blop, der gør så ondt
stadigvæk hver dag, at jeg endnu ikke
har prøvet en hel dag
uden at græde så jeg hulker …
OG MS hugget er aktivt igen …
#mshug #kognetivudfordret #venterpåsvar #hvaderdetværstederkanske #sclerose
Jenni fiil skriver
Kender godt flugten og angsten, og behovet for at slippe den.
Kæmpe kram og god karma til dig.
Tine Johansen skriver
Åh kan nikke genkendende til alt du skriver.
Kan huske film skuespiller musik bands osv.
Men at sætte mælken på køl,slukke kaffemaskine bla det glemmes.
Sender dig et kæmpe stort forstående knus og tusind tak for dine dejlige indslag på din blog. Jeg er blevet meget klogere.
Bitten skriver
Tak fordi du orker at dele dine tanker og udfordringer. Du skriver ærligt og byder dine læser ind i dine svære overvejelser.
Du har fået mine øjne åbnet for Beauty, bedre hudpleje, at prøve neglelak og ikke mindst glæden ved at få små prøver til ny natcreme eller lign.
Tak for det og pøj pøj
Lis Rye Jensen skriver
Jamen sødeste IbByHeart/Heidi
Du er da helt normal 💜
Hvem ville ikke tænke på hvad fremtiden bringer, når fremtiden kan se så forskellige ud, som i dit tilfælde.
Men en ting skal du vide at lige meget hvad der sker, så er vi mange der vil blive ved med at følge dig.
Bare det at du tør lukke op og fortælle om alle dine mange tanker, det er første skridt på vejen til at bearbejde det der skal ske i fremtiden.
Du er ikke alene om at have sådan en hjerne, jeg fejler godt nok ikke det samme som dig, men min hjerne kan også, på de gode dage, huske mange ting fra før jeg blev syg.
Men for det meste kan jeg ikke huske hvor jeg har lagt mine ting og jeg skal skrive alting ned, ellers er det glemt om 2 minutter.
Jeg venter også på besked om min fremtid og jeg har også svært ved at tale med min dejlige mand, der er så mange smerter og følelser forbundet med det at det simpelthen gør for ondt at tale om, så er det jo nemmere at skrive om det, for der bliver ikke stillet spørgsmål tilbage hvor man skal tage stilling til nye tanker.
Jeg skriver til dig som om at vi kender hinanden, men når sandheden skal frem så har vi aldrig mødt hinanden, men når jeg læser det du skriver, så er det som at læse mine egne tanker.
Vi er meget ens og dog så er vi så forskellige.
Jeg håber det bedste og krydser fingre for at du har bekymret dig over ingen ting.
Bare ind til Jan med dig, for med kærlighed kommer man virkelig langt.
De bedste tanker fra mig til dig.
Bodil skriver
I ventesalens fængsel er der så rædselsfuldt, ensomt og afmægtigt. Kæmpe kram Bodil
Mai-Britt Helms skriver
Tak for dit skriv 🙂 kender det hele så godt <3 de svære tanker og følelser kommer vi ofte til at gå med selv. Ensomhed kæmper jeg meget med 🙁 det at være ensom i sin egen krop og sjæl selv om du er sammen med andre . En hjerne der konstant er på overarbejde special om natten, ord og tanker som lyder rigtigt i hovedet men som ofte ikke kommer rigtigt ud. Jeg var i går til yoga i kirken i går og der blev læst en salm op som ramte mig. Jeg er ikke religiøs men den her talt til mig 🙂
De dybeste lag i mit hjerte
er længsel, umålelig stor.
Jeg rækker mod vigende himle
og følger umulige spor.
Et sted må det findes, det lærred,
som spænder sit billede op,
et sted må dét være i verden
De dybeste lag i mit hjerte
har set et forklarelsens land,
hvor alt var et fuldkomment billed,
og lykken var evig og sand,
men kun som et glimt, som en lysning,
der strøg over marker og vand.
I strejf lå mit landskab forklaret
som livets og kærligheds land.
Er billedet til som en kalden,
der rammer mig langvejsfra?
Et paradis, fjernt og forsvundet
fra slægten, jeg stammer af?
Er kaldet kun ekko af drømme,
den ø, som er intetsteds til,
så har den dog morgenens klarhed
og kræfter, som aldrig går til
som fylder mit sind og min krop.
sender jeg alle masser af kærlighed <3 <3
Vibe skriver
❤️❤️❤️
Hvor er det godt skrevet Heidi. ❤️ Du er bare så god til ord ❤️ Det er du også god til ❤️❤️ Knuser fra mig 🤗🤗🤗
ibbyheart skriver
tusind tak til Rom og en dejlig kvinde, som jeg skal se i år ikke Vibe???