Ord er en slags medicin for mig

Ord er en slags medicin for mig

– jeg bruger i hvert fald venners ord som medicin

Hele mit liv har jeg elsket ord. Første ord jeg elskede var vindfang (sys’ det var så smart, at ordet sagde præcis, hvad det var – men jeg havde lidt problemer med ordet agurk tihi). Jeg har læst mange bøger, fyldt mange dagbøger, mange hæfter, og jeg har mærket ord, når de gør ondt, og ord der styrker.

I mit voksne liv samler jeg på ord, der styrker mig. Jeg sætter dem i hjertebanken, og der gør de mig godt. Ord, der har gjort ondt, forsøger jeg at glemme; lærer af dem, og parkerer dem i hjernens bibliotek under “1.Editions not worth reading again”.

Da jeg stod i et svært dilemme sidste år, fik jeg disse ord af en veninde. Jeg havde et stort attak, havde mistet Blop, og jeg skulle vælge ny sclerose-medicin til eller fra.

Jeg var så bange. Følte mig så ensom. Kun jeg kunne træffe beslutningen. Helt alene.

Hun skrev (uddrag):

“Kære Heidi,
Du ER alene. Vi er alle alene. Og jo tungere ting vi har med os, jo mere alene føler vi os. Det der gør det nemmere for os at være alene, og som kan holde ensomheden stangen, er at vide, at vi HAR nogle omkring os, for hvem vi betyder noget – og som betyder noget for os. Jeg kan overhovedet ikke sige, at jeg forstår dit dilemma, men jeg kan sige at jeg kan se dig. Jeg kan se dig, fordi du betyder noget i mit liv.
Jeg er virkelig ked af at høre at sklerosen driller dig så meget. Fra min side skal du vide, at jeg i hvert fald aldrig vil bebrejde dig om du tager den ene eller den anden af dine ensomme beslutninger mht. medicinering af sklerosen. Jeg vil til enhver tid støtte op om din beslutning også hvis den skulle gøre mig bange.
Jeg beundrer din utrolige åbenhed. Ultimativt er den måske et af dine største våbner mod dine udfordringer.
En masse ord fra mig, nok mest fordi jeg vil, at du skal vide, at jeg tænker meget på dig. Kærlist A.D.”

Disse ord styrkede mig. De hjalp mig. De var medicin for mig. Jeg havde brug for dem i mine årer, celler og i min ensomhed.

Jeg gemmer på ord som dem hun sendte mig. Jeg har en mappe herhjemme (en fysisk mappe – ikke oppe i en sky – eller på en harddisk). I den har jeg printet berigende ord ud, og dem kigger jeg engang imellem igennem. Det ender altid med, at jeg tuder, og føler mig elsket, hørt, set og forstået.

Det er vigtige følelser. Det har VI brug for. Jeg har brug for det.

Idéen hermed givet videre. Hvis I får ord i sms’er, messenger, mails etc, så print dem ud. Overfør i et Word-ark, og skriv dato og afsender på. Lav en smuk mappe, og sæt arkene deri. På dage, som idag, er jeg ekstra glad for at kigge i min mappe…

Jeg vil slutte med ord fra min mors veninde og genbo, der som den eneste af alle, da min mor døde, formåede at give mig trøst, da hun sagde ordene (da vi var kommet hjem fra hospitalet, hvor min mor lige var død – jeg sad helt stille på mit værelse – i chok – hun kom ind og satte sig på knæ foran mig, krammede mig …)  “Jeg elskede din mor. Jeg kan aldrig tage hendes plads, men når du mangler noget, har brug for hjælp, så vil jeg og Per altid være der for dig“. Det løfte har de holdt. Hun skrev for nyligt disse ord til mig, da jeg græd over (og delte det med hende), at min fars barndomsven var død “Du kan (og skal) ikke tage alle sorger på dig. Du har nok i dit eget liv. Dermed ikke være sagt, at du ikke skal have empati for andre, for det ved jeg du har. Knus og kærlige tanker Hanne”.

De her ord har jeg også skrevet ud. Både dem hun sagde, da min mor døde, og dem hun sagde for nyligt. De er værd at huske på.

PS: Jeg har over 400 ark i min samling. Jeg samler på ord. Jeg er heldig, at så mange mennesker, sender mig ord. Alle de ord jeg får sendt herinde i kommentarfelterne læser jeg tit igennem. De rører mig. Tak fordi I sender mig ord. Ord er nemlig en slags medicin for mig, og ordene holder mig gående…

PSST: Og de her ord fra hjerteveninde i Madrid “Jeg forstår dig skatte. Men husk: man skal altid putte sin egen iltmaske på først, før man hjælper andre. Husk det Ankersen“. Den ramte, og den huskes (engang imellem – tihi). Tak Duus.

#orderenslagsmedicinformig #ordhealer #ordborimig