Apropos blush
Jeg sagde det. Jeg er blushaholic. Når jeg ser dem fra et mærke, jeg i forvejen godt kan lide, er det ikke svært lige at købe dem med hjem. Av, de her er flotte. En pink rosenrosa, der frisker op – og en mere brunrosa, der giver det naturlige look. (Jeg laver en video en af dagene, hvor jeg viser Jer farverne i brug – kig forbi min Facebookside, og kig under videoer, dér finder i den indenfor 48 timer).
NAVNE: HALLON (Pinkish) HAVTORN (Brunrosa). Pris kr 235
IDUN Minerals vinklede blush børste er virkelig god. Den fås til kr 129,95 lige HER. Den har jeg ikke købt, da jeg har to andre gode blush-børster. IDUN Minerals bliver mere og mere synlig i Magasinerne, hos bloggere og hos Jer mine følgere. Det var en af Jer, der tippede mig om denne blush, da jeg lavede det sidste blush-indlæg HER (Tak Cathrine).
IDUN Minerals Rouge er en kompakt rouge der smelter ind i huden og giver den en flot, sund glød. Den holder ligeså godt som eksvis min Urban Decay Blush, og den er ligeså HEFTIG farvepigmenteret (som jeg elsker). Den kompakte og højpigmenterede rouge med rene mineraler er så koncentreret, at jeg kun skal anvende en lille mængde rouge for at opnå en stor effekt.
IDUN Minerals Rouge findes i tre forskellige farver.
Navnene er inspireret af nordiske bær, f.eks havtorn, skovjordbær og hindbær (Hallon).
Blush’en påføres med blushbørsten på kind (I kender mit fif – smil til Jer selv i spejlet og ram blushen lige på det højestepunkt – ton ud) og let/lidt ud ved kindbenet.
Hvis I ser IDUN minerals derude i det pulserende liv, så tjek lige de smukke produkter ud. IDUN Minerals er god til sart hud, ung hud, ældre hud, problem-hud generelt…
OM IDUN Minerals:
En svensk mineral-serie der forhandles på udvalgte apoteker
(nærmeste forhandler oplyses her 20 22 20 78).
IDUN Minerals består af 100 % højrensede mineraler. Serien indeholder ikke parabener, parfume eller silikone. IDUN Minerals tester ikke ikke på dyr. I ved jeg er en mineral-pige. I ved jeg tilvælger parabenfrie produkter, når kvaliteten følger med. I ved jeg er tilhænger af Cruelty Free-makeup. IDUN Minerals kan helt klart anbefales.
Jeg har prøvet lipgloss, mineralpudderfoundation, blush og mascara i serien.
Lipgloss (kr 155) vil jeg give fire store stjerner
Mineralpudderfoundation (kr 319) vil jeg give fem stjerner
Mascara (kr 179) vil jeg give fire store stjerner.
Blush (kr 235) vil jeg give seks store stjerner.
Serien er opkaldt efter den smukke gudinde IDUN i nordisk mytologi. Idun kaldes både for skønhedens, frugtbarhedens og den evige ungdoms gudinde.
Den italienske kunstner og designer, Patrizia Gucci, fra den kendte Gucci-familie står bag de forskellige IDUN designs. De er så fede.
I kan følge IDUN på Facebook HER
Skriv et svar