Per Hillo og gadehunde – og jeg vandt …
I ved jeg er engageret med hjertet i mange sager, der drejer sig om hunde. Igår skrev jeg med en af vores genboer, og jeg skrev “tror halvdelen af mit hjerte er en hunds”. Hendes mand skrev en sms til mig lidt efter, hvor han skrev “jeg glæder mig til du logrer med halen næste gang vi mødes”, og sådan en humor har mange af os hundemennesker. Vi har let til latter – og vi har let til tårer…
Foreningen gadehunde.dk har jeg et godt øje til. De gør meget for hundene på gaden i primært Polen. Da jeg så, at de lavede adventskalender, hvor vi kunne købe lodder til støtte for gadehunde.dk, ja da købte jeg så nogle lodder…
En dag ringer telefonen herhjemme, ukendt nummer, “Hej Ib, det er Tina fra gadehunde.dk, du har vundet et hjerte-billede made by Per Hillo”. “Let til tårer”, ja og så blev jeg helt rørt – og græd.
Idag kom maleriet herhjem. Det kom med det samme op på væggen – lige ved siden af favorit-julepynten homemade by Malthe Emil (vores barnebarn). Alt der er lavet af hjertet er velkomment i vores hjem.
Vi er begge to, Jan og jeg, helt vilde med Per Hillo. Nu ejer vi et smukt guldhjerte made by Per Hillo, og hver gang vi kigger på det, kan vi tænke på alle hjerteprojekter all around the world, der udføres af ildsjæle, og sådan nogle gemmer der sig lige præcis bag gadehunde.dk.
Tjek evt deres hjemmeside ud — især hvis du er hundenørd, som jeg er. Det er muligt at støtte ved at købe de kæreste, sjoveste og “glædeligste” “finurlige kunst-ting”. Efter jul – i det nye år – må jeg derind og støtte igen. Jeg er helt forelsket i et hundehoved lavet som nøglepose/pung – se mere HER
PS: I ibbyheart’s spæde start samlede Per Hillo og jeg penge ind til en anden organisation med ildsjæle, der hjælper gadehunde. I kan se lidt om det HER Vi fik samlet kr 11.650 kroner ind til krgh.dk
cecilia k skriver
Stort tillykke 😊 Jeg vinder aldrig selvom jeg deltager i meget.
Billedet klæder din væg:-)
Glædelig december fra en hundeven.
Henriette Jensen skriver
Sikke da en flot og hyggeligt billede👏💗