To Exuviance stjerner
Amerikanske Exuviance har altid fået min hud til at smile. Som om min hud genkender noget i serien. I hvert fald er de her to produkter med i feltet af to særlige produkter fra 2015, der gjorde min hud flottere…
Først Bionic Oxygen Facial – en maske, der virkelig sparker døde hudceller over skinnebenet. Av, siger de. Den er behagelig at påføre, og efter en rum tid begynder den at “boble”. Jeg er vild med den. Jeg har prøvet den af på Jan og to veninder – med stor succes; der var hvin og wauh’er. Den koster kr 599 for 97 ml, og ér så meget pengene værd. Huden får fornyet glød, og føles som efter en dejlig let ansigtsbehandling. Har I i øvrigt besøge en klinik med Exuviance før (exvis denne eller denne)? Det kan jeg varmt anbefale. De forstår hud på et højt plan, og både teknik og produkter yder en markant forskel at se på huden.
Indhold: Triple oxygenating blend, glukonolaktone (PHA), Bionic PHA, glycerin etc
Produktet er uden parfume og olie.
Anvendelse: Påfør et jævnt lag på rengjort ansigt og hals. Vent cirka 4-5 minutter før en fin skum opstår. Lad skummet “bruse”, og vent til det aftager. Skyl af med lunkent vand – og påfør serum og vanlig pleje efter.
SÅ er der COVERBLEND, den nye og forbedrede udgave af Coverblend Foundation, åh den er dejlig. Jeg har farven True Beige, og den er lige lys nok, men jeg har testet den – og med solskinspudder over – er farven ok. Den findes i 10 farver. Prisen er kr 399 for 30 ml. Indeholder også PHA, Bionisk PHA (laktobionisk), spf 20 (ja tak) og er non comedogen (lukker ikke porerne).
Jeg bruger Coverblend (I har set mig bruge den mange gange på min Facebookside under videoer – HER) sammen med enten en makeuppensel eller min Beautyblender-svamp. Den sidder smukt hele dagen og er atter supergod for min hud. Jeg har anbefalet den til en del af Jer, og I er også vilde med den. Tak for skøn feed-back venner.
VIGTIG INFO: Flasken skal omrystes grundigt inden brug, så opnås det smukkeste resultat. Coverblend er meget drøj i brug, og går så flot i spænd med diverse cremer, serums og primere – den nulrer IKKE.
Læs mere om Exuviance og find klinikker nær dig HER
Henriette Jensen skriver
Lyder godt nok som lækre produkter! Hvor kan de købes? (Udover evt i de 2 ovennævnte klinikker)?
ibbyheart skriver
Henriette de kan købes hos Exuviance forhandlere – du kan tjekke linket i blogposten og se hvor der er en nær dig – åh det er så gode lækkerheder
Anette Leth Fisker Hansen-Zederkof skriver
Coverblend fra Exuviance er simpelthen uundværlig for mig. Har problem hud med udslæt, inflamation, byldelignende bumser osv. Ser ganske enkelt forfærdelig ud uden. Det er det plejeprodukt jeg nødigst vil undvære.
ibbyheart skriver
Ja præcis – har også anbefalet den til mange med problemhud. Den er formidabel mod inflammation
Cecilia skriver
Åhh en lækker og sjov maske 🙂
Mangler en maske og udvalget er så stort, men måske prøver jeg denne. Det er ikke nemt når der findes så mange fine. Tak for anbefalingen. Jeg er især glad for den er fri for parfume.
ibbyheart skriver
Og så virker den C – huden blir så pæn og blød – selvom den godt kan nive lidt i huden