Produktet er sendt til test*
NIVEA Firming Body Oil
Kroppen vil gerne plejes. Den vil enten ha’ fugt eller fedt – eller det hele. Det er vores job, at finde ud af hvad vores krop kan lide. Min krop elsker olie. Olie i badet, efter badet, tidlig morgen, sent aften. Den er også glad ved bodycremer og lotions, men her i vintertiden glider den bedst i olie…
NIVEA minder mig altid om min faster Ena, (min søde faster, der idag ulykkeligvis er lukket inde i en krop, da hun har Alzheimer). Minderne kan ingen tage fra os. De gode stunder hos min faster og onkel, sammen, sammen med deres hund Krølle – og altid med NIVEA i hjemmet. NIVEA Firming Body Oil dufter af – ja barndom, gode stunder – fra dengang.
NIVEA Firming Body Oil er så rar at arbejde med. Den kommer i en fin blå plastflaske (husk at aflevere tom plastemballage i Matas – Matas Retursystem). Den er nem at dosere – nem at fordele og ja duften er rar – NIVEA-rar.
Det er en let olie med plejende ingredienser som Q10, avocado og macadamianødder. Er du til olier? Er huden tør på kroppen? Så kan I roligt kaste Jeres kroppe foran denne flaske. Prisen er også rar; 89,95 for 200 ml. LIGE NU PÅ TILBUD TIL kr 59,95 i Matas – go go go
PS: Jeg bruger stadig Nivea In shower – og de dage hvor jeg ikke går i bad, smører jeg kroppen ind i denne olie efter aftensmad – og aftentur med Fjolle, og drøner i nattøjet. Det er en rar følelse – og holder mig fra at have knastør hud i frostvejr og indeklima…
*Sendt til test, og KUN fordi jeg synes, at produktet lever op til mine forventninger bliver det omtalt herinde – som altid. Jeg får ingen penge for at skrive dette. Punktum.
Skriv et svar