Men jeg står op
I har set det. I har set mig ude i livet med pressen og andre bloggere. Bare det at jeg er med – derude – med de andre, gør mig glad. Jeg suger til mig. Jeg sætter oplevelserne ind på kontoen for “things I could not have seen happening to me 15 years ago”…
For for 15 år siden fik jeg at vide, at jeg havde en sygdom der kun ville blive værre med tiden. Jeg skulle ingen forhåbninger have for, at jeg hverken ville kunne stå eller gå i den nærmeste fremtid…
Jeg troede heldigvis ikke på det de sagde, jeg ville håbe, og jeg ville tro – på det bedste…
Ude i livet, bare i denne uge, har jeg mødt Maria Hatzistefanis, skaberen af Rodial, et brand jeg er, og altid har været, superfan af. I uge ni lander hendes lækre og “todiefor-überlige” Makeup-collection i Magasin (se mere HER – og se denne trylleserum også). Serien fik vi præsenteret på STAY med overdådig morgenmad og en dygtig og dedikeret, italiensk makeupartist (Benoit) viste os, hvordan contour skal gøres. Jeg glæder mig til at dele mere info om produkterne med Jer. I bliver med garanti forelsket, ligesom jeg er…
Jeg har været hos STUHR og lærer om styling. Deres nye styling-serie er i handlen nu.
Jeg har været hos Hugo Boss og hviske med Gerard Butler*…Ej men hør lige her; jeg har hvisket med Gerard Butler. Stået OP ved siden af ham, grinet og nydt hvert sekund. For det drejede sig om få sekunder, men hvilke sekunder. Mit liv er rigt. Jeg tager imod de muligheder, der bliver mig givet, og som jeg har krop til. Min sjæl vil gerne det hele, men det kan min krop ikke. Så jeg tager med, så langt som min krop lader mig tage. Jeg er taknemmelig for invitationerne. Taknemmelig for at nogen derude ser min blog, og har lyst til at se mig derude i livet. Også selvom jeg aldrig kan komme til en event med dresscode high heels, så kan jeg altid komme til en event i min støvler fra Ecco, som jeg fik af min far og Tove i julegave. Jeg har ikke haft andet fodtøj på siden juleaften. Så selvom de, og jeg, ikke er petit, spidse og “fashionlike”, så går vi – an, og vi står godt på flad fod, uden at vælte og knække nogen hæle…
En pragtfuld uge lakker mod enden. Jeg er rigere på oplevelser og møder i livet, der giver gode minder. Taknemmelig. Ydmyg. Værdsat. Jeg kan ikke det hele. Jeg kan ikke alt. Jeg kan ikke varetage et arbejde, men jeg kan arbejde på, at få det bedste ud af det liv, jeg har. Et liv med sclerose, der giver mig udfordringer, begrænsninger og også muligheder. Dem fokuserer jeg på – mulighederne, og jeg elsker at mit hjerteprojekt IB by HEART åbner op for oplevelser, der er særlige og mindeværdige.
TAK FOR EN DEJLIG UGE KÆRE UNIVERS – og tak til alle Jer der følger med i mit liv, herinde og på Facebook – uden Jer var det ikke nær så rart og dejligt at være mig. T A K.
*Skuespiller, Hollywoodstjerne og ambassadør for Hugo Boss og parfumen Boss Bottled. Boss Bottled er en parfumeklassisker fra 1998, der stadig er fræk, forførende, charmerende og all M A N. Husk at få en prøve på den næste gang I er hos en Boss-forhandler. Tag den med hjem til Jeres elskede mænd (!) – og påfør den med bløde kys. Ohhh my Ohhh my. Gerard Butler er indbegrebet af den mandetype, jeg tænker (og tænder) på, når jeg dufter til Boss Bottled…
Cecilia skriver
Åhh hvor er det bare skønt at se/høre <3
Bare det at kunne følge med gør mig glad og jeg elsker din blog mere og mere.
Uden at det kan sammenlignes (har narkolepsi), så er det bare dejligt at følge med hos andre, som kender til kronisk sygdom og de begrænsninger den medfører. Men som stadig viser at livet stadig i den grad er værd at leve.
Troede først ham Gerard var en dukke haha, men efter et smut forbi hans twitter i fredags, så jeg jo at han var i Magasin 🙂
Fortsat god weekend søde.
Kram Cecilia.
Rie Dyrnes skriver
Tak for en skøn blog. Jeg er bare så nysgerrig på hvad du visker til denne lækre mand??
Knus til dog :O)
ibbyheart skriver
knus
Anette Ninon skriver
Fantastisk at du har kunnet klare, at være med og få nogle skønne oplevelser, det trænger man til når man (også jeg har en ) kronisk sygdom..
Dejligt at du kan gå/trives i dine Ecco støvler, jeg har også gangbesvær og kan kun gå i fittflop og har købt nogle støvler hos Skosko, så kan jeg klare vinteren.
Glæder mig til at høre mere, når du har fået et tiltrængt hvil.
Tina Johansen skriver
Tak for dig ❤ Og for F….hvor er den kære Gerard dog muuuuuuuums