Sponsoreret indlæg* (*dvs denne parfume har jeg modtaget til en Presseevent – det har ingen indflydelse på min anmeldelse, hvordan, hvorfra og hvorfor jeg har modtaget/eller købt produktet. Jeg skriver kun om ting der har min interesse på min blog – og om produkter jeg kan lide- hvis jeg ikke kan lide produktet, lander det aldrig på min blog. BUM)
Rose Oud
Når Yves Rocher forkælede Ibbyheart’s læsere med Rose Oud (i den store 4500 giveaway), så skal den parfume da også have sin helt egen blogpost. Det manglede bare. Og så er jeg vild med den…
Jeg læste hos smukke Anne, at hun var gået nærmest i ekstase over Rose Oud. Det er det, jeg elsker ved diversiteten i cyberspace. Vi har en sans, lugtesansen, den er lige så forskellig fra person til person som vores fingeraftryk (og snefnug). Det kommer an på så mange forskellige aspekter, om vi lige falder i svime over noget næsen sanser…
Minder den os om noget, noget godt, noget dårligt?
Holder den godt på huden, udvikler den sig i løbet af dagen bedre og bedre – eller slet ikke?
Drages andre af parfumen, kan de li’ den, vil de ha’ den?
For mig er Rose Oud mormor, da hun kom hjem fra Østen efter rejser med min morfar. Jeg har lyst til at rejse til Marokko eller Indien, iføre mig farvestrålende kjoler og danse. Jeg får også lyst til at ryge en vandpibe og tænde en røgelsespind. Jan er vild med den. Han er vild med parfumer som Opium, Sisley La Lune og den nye Sueded Oud fra Clean Reserve. Han kan lide mig med kraftfulde dufte (frække dufte), og det kan jeg også…
Hvis I vil prøve en parfume med Østens mystik, varme og sensuelle “tråde”, så kan jeg varmt anbefale Rose Oud. Det er svært, at I ikke bare kan gå i en Matas og få en prøve – eller snuse til en flakon med Rose Oud i. I skal stole på min tud, og Jans gynter, og det er jo bare vores snuder…
Her er lidt mere info om Rose Oud – kan være det åbner Jeres sanser lidt mere:
“Annick Menardo er en passioneret parfumør, som henter sin inspiration fra naturen og sin omverden. Hun har skabt Rose Oud, der hopper ind i serien: Secrets D’essences. Hun siger om parfumen: ”Rose Oud byder på den velkendte, sagnomspundne orientalske essens af oud**, som tager dig med på rejse. Det er en afvekslende træagtig, dyrisk og gådefuld duftnote med en enestående styrke. For at tæmme den tilsatte jeg damascenerrose, som med sin sanselighed og struktur giver duften en sensuel afrunding.To kræfter – mørke og lys – tiltrækkes af hinanden for at danne en unik efterklang, selve kernen af sensualiteten. De ambraduftende noter af labdanum, krydret med accenter af spidskommen, forsegler blandingen og omslutter den med en generøs varme. **agartræ
Fås hos Yves Rocher lige nu – på tilbud – HER og med i købet fås en mini Eau de Parfum – Rose Oud 15 ml
50 ml kr 329
Skriv et svar