Sponsoreret*
Single Eyelash Extensions hos Medex
Af Nanna, Ibbyheart’s faste gæsteblogger. Nanna er 26 år, og hun elsker makeup og hunde. Hun har to hunde, og hun har ikke prøvet Eyelash Extensions før. Take it away Nanna:
“Eyelash extensions popper op overalt. Jeg har set mange kvinder med flotte Bambivipper, men jeg har aldrig selv prøvet det. Men nu skulle det altså være! – og så var jeg så heldig at Medex Institute Copenhagen på Godthåbsvej tilbød mig at prøve det*. Vigtig info: I marts måned tilbyder Medex omtrendt halv pris på Single Eyelash Extensions – før 1195,- nu 595,-.
Jeg ved, at Ib er glad for at gå til ansigtsbehandlinger hos Medex på deres klinik på Godthåbsvej, så jeg var spændt (med høje forventninger) på besøget. Jeg blev taget godt imod af nogle søde piger, og jeg fik en kop te, imens jeg ventede på at klokken slog 14.00. Jeg var bare så klar. Efter te blev jeg vist ind i et lækkert rum, hvor Natalie tog imod mig. Natalie er amerikaner, og har arbejdet selvstændigt med Eyelash extensions i Texas i lidt over 3 år. Inden vi gik igang talte vi lidt om hvilke slags vipper jeg godt kunne tænke mig – hvor buede skulle de være?, hvilken længde?, tykkelse? og hvilket materiale?. Jeg lod det være op til eksperten, og jeg fik sat C curl på som er det mest almindelige. Når man får påført Eyelash Extensions bliver cirka hver anden vippe separeret fra de andre og påført en kunstig vippe duppet i en hudvenlig lim. Det er en tidskrævende opgave og faktisk var jeg lidt bekymret for om jeg nu kunne ligge på briksen med helt lukkede øjne i hele 2 timer. Jeg har hørt at mange oplever at dase lidt hen, men jeg ville hellere snakke, og Natalie er simpelthen noget et af det sødeste og mest lattermilde jeg har mødt, og de 2 timer fløj bare afsted i hendes selskab.
Huden under vipperne kilede og kløede en smule under behandlingen, men da vi var færdige kunne jeg faktisk slet ikke mærke dem. Natalie har gjort sig ekstra umage med ikke at fylde for mange vipper på, da man ellers kan risikere at de bliver for tunge de naturlige vipper. Det tror jeg også er det som gør at mine ser så naturlige ud (det synes jeg i hvert fald selv – og det siger, dem der har set dem).
Vil jeg anbefale det til andre? Øøøh MEGA JA! De fleste kvinder jeg kender føler sig nøgne uden mascara – og med de her vipper er det bare så nemt. Man føler faktisk man har makeup på lige så snart man vågner. Vipperne er godt “blikfang”, og jeg synes virkelig, at det er noget enhver skulle tage at prøve mindst 1 gang i livet.
Hvis du nu har lyst til at få lavet vipper?, vil jeg dog lige nævne disse ting, du skal være obs på:
- Vipperne må ikke gøres våde de første 24 timer, så sørg for at komme i bad inden din tid hos eksperten.
- Du må ikke bruge mascara (det har man dog heller ikke behov for!)
- Ingen olieholdig makeupfjerner, øjenmakeup kan fjernes med en vådserviet på pegefingeren
- Du må ikke gnide dine øjne! – dette har dog ikke været et problem for mig, da jeg i forvejen er kontaktlinse bruger.
- Vipperne skal redes igennem med en børste hver aften. J
Jeg må dog simpelthen sige, at jeg er FULDSTÆNDIG vild med resultatet, og er sikker på at det nok skal gå hen og blive en afhængighed – min afhængighed. Jeg vil i hvert fald helt sikkert gerne prøve en opfyldning, når det bliver tid til det. Jeg vil gerne se Natalie igen – og Medex Klinikken. Igen fik gamle Ib ret. Ih, hun er irreterrende”…
Haha, Nanna, du er sjov og dejlig. Jeg er glad for, at du ville teste Eyelash Extensions for Ibbyheart. Jeg har fået tilbudt at få det lavet mange gange, men har sagt nej tak hver gang. Jeg har føleforstyrrelser ved venstre side af ansigtet, og det kilder så sindsygt, at jeg ville grine mig ihjel i de to timer, og så kan jeg ikke engang holde ud, at have små lette falske vipper på i to minutter før det gør mig helt kukkuk. Jeg er sart omkring mine øjne, punktum. Nanna tak for en dejlig anmeldelse, og sæføli’ har Ibbe ret haha, jeg kender de bedste steder i byen, og Medex er bare så professionelle og servicemindede, at jeg altid vender tilbage dertil for den bedste treat for min hud.
HUSK:
Marts måned: et godt tilbud på single eyelash. Få et sæt smukke naturtro single vipper til KUN 595,- (normalpris 1195,-)
Tilbuddet gælder ved bookning hos Natalie i hele marts måned. Book på tlf 22969211 eller online www.cph.medex.dk
#medex #eyelashextensions
Else K skriver
Det må jeg prøve.
ibbyheart skriver
Det er bare at ringe til Natalie – hvis du bor herovre ❤️
Susanne J skriver
Lyder spændende Ib, hvor længe holder den skønne effekt?
Nanna skriver
Susanne det kommer helt an på hvor hårdfør man er med dem! Natalie sagde 2-4 uger og så skal man ind til en opfyldning som koster 300-600 kr alt efter hvor lang tid der skal bruges☺️
Susanne J skriver
Tak for det hurtige svar Nanna, måske værd at prøve.