Honning på loftet og ømme lår

Wåx og honning, sukker – og vasketøj på loftet

Jeg kan ikke alt. Jeg vil gerne det hele. Når jeg får invitationer til events in the city, må jeg vælge. Idag havde jeg valgt en event, der ikke lignede alt det jeg plejer at gå til. Jeg ved godt, at det er PR, og at de vil være søde ved os, der blogger og skriver om produkter, men for mig er der mere i det.

Jeg kommer ud i livet, og jeg oplever og sanser – og nyder at jeg ikke bare sidder i lejligheden og blogger og ser tv. Jeg kommer ud i livet, og jeg er så taknemmelig for de invitationer, både dem jeg takker ja til – og også de andre…

Idag var jeg invitereret ud til en præsentation af en ny voks, Wåx. Et 100 % naturligt hårfjerningsprodukt. Det vilde ved at sige ja tak til denne invitation var, at jeg aldrig har fjernet hår med voks hjemme. Jeg går ud i byen, og får det ordnet (hos Sia fra The Fab Lab). Det fortsætter jeg muligvis med, men jeg vil da gerne prøve at gøre det selv, mest for at kunne sige “det har jeg prøvet”…

Søde mennesker mødte mig i døren ved ankomst. Der var tændt for sanseapperatet med det samme, da der ved tre borde var opstillet mad, der lignede kunst. Jeg var helt væk i den lyserøde kål, og sukkeropsatserne, som en bi sværmede jeg omkring og tog nektar…

En smuk kvinde inviterede fire af os, de inviterede, med hen af gaden. “I behøves ikke tage overtøj på, der er ikke så langt”. Vi gik 100 meter, og så kom sætningen “I skal med op på 5.sal herinde”…

Femte sal. Trapper. Op. Intens træningssession imorges med min fysioterapeut havde “kildet” mine muskler nok idag, men det synes Universet åbenbart ikke, og jeg hoppede med på The train of Life. Jeg hader, når jeg må sige “jeg har sclerose”, men det kort måtte jeg lige bruge idag, idet benene skulle have lidt hjælp op af trapperne (jeg løftede det højre ben ved at trække i buksen foran ved lårbenet), og ja op kom jeg da, højt op. Vi fik et sæt høre telefoner på, og blev ført enkeltvis ind i små loftskamre, hvor der var de smukkeste sansende oplevelser med bier, bivoks, honning, hvidt vasketøj, citroner og ja, kunstinstallationer, hvor man skulle have været der for at forstå. Jeg er så glad for, jeg var det. Inde i mine ører (jvf høretelefoner) pludrede en engelsk talende kvinde og der var musik og bisummen – og summen af det hele blev; produktet Wåx vil jeg altid huske. Så det er smart af PR-folket – og det er berigende for min sjæl.

Min krop, på den anden side, vil imorgen fortælle mig, om den også er beriget, eller bare træt og tarvelig. Jeg tror på, at Universet ville mig det bedste med denne oplevelse, og derfor er jeg taknemmelig for en kilden af mine sanser, de har s’gu godt af at komme ud af trivialitet og comfort-zoner, de sanser der.

Wåx fik jeg med hjem, og jeg er spændt på, hvornår jeg tør springe ud i hjemme-voksning. Jeg lover at fortælle om det, når det sker.

I kan læse ALT om brandet HER – og I kan læse alt om madkunstneren HER