SG79 No16 ny parfume
SG79 STHLM nyeste duft hedder No 16, så dejlig enkelt. Hvis jeg ikke var blogger, og ikke mødte de muligheder, jeg gør, ved at få tilsendt nyhedsinfo pr.mail, så kunne jeg ikke følge så godt med, som jeg trods alt gør, (forsøger på i hvert fald)….
I september lancerede SG79 duftene No.1, No.2 og No.3 (jeg skrev om dem HER). Jeg var i Magasin og snuse til dem. Der gik nogle dage, og så fik jeg små prøver med posten, og jeg glemmer det aldrig. Stina (Fjolles elskede hundelufter og hjerteven) var på besøg, da jeg åbnede de små prøver. Hun er 15 år. Jeg havde duftet til dem, og forelsket mig i No.2. Stina faldt i svime over No3. Der gik nogle måneder. Det blev et nyt år, og pludselig syntes jeg Stina duftede anderledes. Hun duftede så vidunderligt – af noget nyt. Jeg spurgte; “har du fået ny parfume i julegave?”. Stinas svar;”Ja Ibbe, den der No3 fra det der svenske halløj. Jeg ønskede mig den af min mor i julegave, og jeg fik den. Hun fandt den i Magasin”. Ej, er det ikke kært?
Anyway, sådan er det med parfumer. Nogle bliver bare eet med deres parfume, og Stina er eet med SG79 No3.
Nu er en ny parfume i serien at finde i handlen, No.16. Den er frisk med varme noter. No. 16 er en floral cypres duft som giver en følelse af varme med intense blomsternoter – en lys sødme i kombination med en tør pudret base. Den er mere sexet og sensuel end de andre tre.
Præcis som de øvrige dufte i kollektionen har fotografiet inspireret til duften, som ses på emballagen – taget af den svenske Fotolegende Dawid: www.dawid.nu, som er Sveriges mest respekterede og kendte ”post modern” fotokunster. Sammensmeltningen mellem det at skabe dufte og fotokunst er visionen om, at dufte på samme måde som fotokunst skal være tilgængelig og åben for alle. God pointe…
Gennem SG79 I STHLM sættes duftene i fokus og med base i fotokunst vil samme sprog i emballagen blive en tydelig kontrast på parfume-hylderne. Det blev det for min veninde og jeg med No2, for Stina med No3 – og for en af Jer (Louise), der havde set en video på FB, hvor jeg fortalte om No16, og så havde hun købt den hos Stylepit, og det er nu hendes favoritparfume. I love my life – og jeg holder af parfumer.
No. 16 findes i en 30 ml og koster 395 kr.
Topnoter: Kliprose, Benzoin olie, Bergamotte
Hjertenoter: Rose, Jasmin, Appelsinblomst
Basenoter: Patchouli, Karamel, Vanilje og Tør Rav
Bente McLennan skriver
Hej :o)
Jeg blev også fanget af din levende beskrivelse. Elsker nye dufte som ikke en stor del af DK´s befolkning dufter af.
No. 16 lyder som en duft jeg vil nyde, fandt et sted på nettet hvor man kunne købe mindre str., men nu kan jeg ikke huske hvor der var!!!!!!!!!!!
Jeg har så rigeligt af dufte jeg skal have brugt (jeg er nemlig OGSÅ i gang med at bruge det jeg har inden jeg må købe nyt :o)
Er der nogen der måske kan hjælpe hvor det var der blev forhandlet mindre str.?
På forhånd tak…
Og go´ aften…
KH. Bente