Juhldal Wonderlotion, dansk hudpleje, når det er bedst
Er I klar over, hvor meget Juhldal, jeg har solgt (i min Matas-tid); lotion, shampoo, balsam og olie. Det var en populær serie i 90’erne. Det gode med Juhldal var, at var en kunde gået igang med et Juhldal-produkt, så var hun fast køber af produktet. Juhldal var kvalitet og stor effekt…
Det er Juhldal stadig. De har spiffet serien gevaldigt op de seneste år med nye emballager (et nyt PR-bureau), og en ny ansigtspleje-serie. Et af produkterne er en klassiker. Det er den, jeg vil fortælle om i dette blogindlæg. Hvis I ikke har prøvet Wonderlotion no 5 (endnu), så skal I læse med – og huske på at prøve den ved lejlighed…
Wonderlotion No 5 har siden JUHLDALs spæde start glædet mange ved at være et ærligt og dansk hudpleje kvalitets-produkt, som kan anvendes af hele familien. Selv personer med meget tør og sensitiv hud har gavn af denne duftfrie og lette urtebalsam.
Den gode lotion er baseret på naturlige ingredienser som:
- aloe vera, enebær, timian og rosmarin, der tilsammen fugter og lindrer
- abrikoskerneolie, der tilfører huden fugt
- samt antioxiderende E-vitamin, som beskytter mod frie radikaler
- skønne squalane (fra oliven) gør huden smidig, og har en fugtbevarende effekt.
Wonderlotion trænger hurtigt ind i huden, som efterlades blød og fugtmættet.
Wonderlotion No 5. 500 ml. Vejl. Pris 198 kr. Kan købes i velassorterede helsebutikker, i Matas og Magasin.
OM JUHLDAL:
I 70’erne har Sundheds- og helseforsker Jørgen Juhldal en vision om at bygge bro mellem lægevidenskaben og erfaringer fra den alternative verden. I samarbejde med forskergrupper i Danmark, Tyskland og Schweiz arbejder han med udvikling af naturprodukter.
I 1975 begynder JUHLDALs historie, hvor Jørgen Juhldal under researcharbejde til bogen ”Læger, Sund kost og Naturmedicin” får idéen at skabe en urtebalsam til kroppen – en Wonderlotion – som ser dagens lys samme år. Jørgen Juhldal var en pioner og meget respekteret. Han døde i 2007 (som 75 årig), og nu drives hans “projekt” videre af Cosmedic Care.
Juhldals produkter er ikke testet på dyr (og har aldrig været det). Produkterne er uden thalater og syntetisk parfume.
TIP OM WONDERLOTION: Jan siger “Wonderlotion hjalp engang en af mine ansatte, der havde eksem. Hun brugte den i to dage, mange gange om dagen, og pludselig var hendes kløe stilnet og eksemen væk, så jeg glemmer aldrig Wonderlotion”… Okay Hr Pr-mand, der ikke får en skid for at sige dette, det er bare kolde fachts (og ikke cool cash)…
Skriv et svar