Økologisk skønhed, bla en parfume
Jeg følger med så godt, jeg kan. Jeg sørger for at være opdateret med økologiske nyheder ved at følge med på diverse skønhedsshops nyhedsstrøm. Hvis jeg ser noget, jeg bare må have, så køber jeg det. Hvis jeg ser noget, som jeg gerne vil teste, så undersøger jeg om det er muligt.
Et af de første brands jeg anmeldte herinde var Mádara. Den var så gammel, den blogpost, at den ikke røg med over til mit nye “look”, da jeg skiftede fra Weebly til WordPress for lidt over et år siden. Jeg skrev, at jeg var glad for produkterne, men synes emballagen var lidt “billig”. Emballagen er i den grad forbedret nu, og indholdet er bare blevet bedre med årene. Mádara forhandles af bla Magasin – og hos Greenskin.
Jeg vil, som nævnt på FB, gøre bloggen grønnere og grønnere. Den bliver ikke bare grøn for den smukke farves skyld. Produkterne jeg vil fortælle om, er produkter, jeg kan stå inde for, som er testet på lige fod med ikke økologiske produkter.
BLA DE HER PRODUKTER:
1 Madara creme og serum, Mádara organic skincare SOSO Hydra Recharge Cream kr 229 og Hydra Repair Intensive Serum kr 319
SOS RECHARGE CREAM er en cocktail af aktive og fugtgivende ingredienser, bla hyaluronsyre, Betain (fugtgivende sukkermolekyle), Hørfrø (forbedrer hudens fugtbarriere) og pæon. Lyserød og lindrende. SOS RECHARGE CREAM tilbyder huden nærende fugt, og har en udglattende effekt. BRUG: Bruges morgen og aften på ren hud. Kan med fordel anvendes efter SOS HYDRA REPAIR INTENSIVE SERUM !.
HYDRA REPAIR Fugtserum er dermatologisk testet og videnskabeligt bevist til at fugte huden. Lyserød og lækker. Huden får den fineste glød. BRUG: Produktet kan anvendes dagligt eller som behandlingsprogram under en fugtgivende creme.
IB SYS’: Jeg elsker at cremerne er sarte lyserøde. Duften er mild og god. Konsistenserne lette og nemme at arbejde med. De fungerer bedst sammen (synes jeg) – og super under makeup. Til natten bruger jeg lidt abrikoskerneolie også. Alt i alt god økologisk hudpleje. Jeg er vild med pumpesystemet i flaskerne.
Læs mere om økologiske Mádara på deres hjemmeside.
PS: Er ved at teste en deodorant uden alu-forbindelser fra Mádara. Vender tilbage på den…
2 Clean parfume, Blonde Rose 10 ml kr 225, I har læst om Reserve-serien på bloggen før. Det er CLEAN’s økologiske og bæredygtige range. Min favorit er Blonde Rose, så jeg blev så glad, da jeg så, at den kunne fås i en 10 ml størrelse – enten til rejsebrug, til tasken – eller til dem der gerne vil prøve en ny parfume – og ikke vil kaste kr 850 efter en stor størrelse.
Clean Reserve Blonde Rose er en sand feminin blomsterduft. Afbalanceret og på én gang underspillet og dog sofistikeret og sensuel. Frisk og syrlig lime beruser mens roser, blid jasmin og pæon symboliserer det enkle. Cleans parfumeur var ved skabelsen af Blonde Rose inspireret af følelsen af at slippe væk fra dagligdagen og lade sig synke ned i et varmt skumbad tilsat rosenblade og dagdrømme. JA TAK.
3 Orgaid Sheet mask, Organic Sheet Mask, Anti-Aging Moistuzing kr 79
Anti-Aging & fugtgivende økologisk sheet maske, der virker som naturlig botox. Huden er ligeså blød og velplejet som efter en “rigtig” plejende ansigtsbehandling. Der er value for pengene i den her…
Jeg har lagt billede op på FB, hvor jeg testede den. Say no more…
Økologisk parfume, hudpleje til voksne og sheetmaske
#naturligbotox #orgaid #cleanreserve #madara
Eva B skriver
Hej Ibby
Det er også oplagt, i kraft af din livsstil og interesse, at du skal profilere dig som den med den grønne blog.
Jeg har en 14-årig datter, som kun vil have endda vegansk makeup og cremer, og sådan er mange af hendes veninder. Så en ( kommende ) blog som din, hvor der kun er det mest grønne, er der ihvertfald mangel på.
Vi var i Helsam idag, og det var ikke meget hun vidste om ren vegansk mankeup – nu er det også et trin længere ude, ved jeg godt. Men vil du eventuelt overveje at skrive på, om de produkter og serier, du præsenterer er økologiske og/ eller veganske ? Jeg har også set folk efterspørge disse oplysninger på Insta, bla. hos Beautypower.
Knus, og god vind med projektet. Vi kan næsten ikke vente !
ibbyheart skriver
Eva – ved du, at eksvis GOSH er vegansk? Urban Decays range er 80% vegansk og de oplyser altid gerne om hvilke produkter der er og ikke er i deres serie. Green People’s makeup er også vegansk (de har dog haft læbestifter der ikke er) men de oplyser også meget gerne – skøn datter du har Eva ❤️❤️❤️