En times sommer i haven (tagterrassen) med fuld sol. Der er duftende ærteblomster lige nu, kornblomster og hortensiaer fra sidste sommer. Der er mig i sommerkjole med solcreme på. Det var den times sommersol. Jeg nød intenst. Fjolle svedte. Ingen brok over fede lår, når jeg har ben, der går. Pyntede negle på tæerne lyser op. Der var så meget sol, den time, at jeg måtte have solbriller på, wauh…
Da solen forsvandt bag skyerne gik jeg indenfor, og derinde ryddede jeg op i skuffer. Det er jeg ikke så hammer skarp til. Nogen skulle gøre det. Jeg trak nitten (Fjolle måtte hvile efter en time i sol)… Jeg fik ryddet op i sokker og undertøj. Der blev en hel pose til overs. Det sender jeg videre i systemet – til venner af venner, der har mindre end mig. De kan med garanti godt bruge nogle sokker og bh’er, som jeg ikke kan bruge mere.
I skufferne var der minder; mit første frimærkealbum (ja jeg var filatelist, som barn og ung). Grin bare, jeg elskede at fordybe mig i de små fine kunstværker. Der var også min mors samling af fine lommetørklæder gemt i skufferne. Jeg fandt dette. Jeg ved ikke om lommetørklædet var til mig, eller min mormor lavede det til min mor. Det finder jeg aldrig ud af, men jeg synes, at det er meget smukt.
Idag har været en dejlig dag, en dag med fuld sol en time. Det var sørme flot. Det har ikke regnet, hurra. Det er sørme flot. Jeg har ondt idag. Min ryg er en nar idag. Det kan være gåturen lørdag. Det kan være så meget, fakta er, at det gør fandens ondt. Imorgen skal jeg heldigvis til fysioterapi. Jeg satser på, at hun kan trylle, som hun plejer.
Bare lige for at sige, at selvom smerter gør verden lidt sort og hvid, kan der sagtens være farver med i billedet…
Anne-Mette skriver
Knus til dig – dejligt at du kunne nyde solen!
Og læææækker tagterrasse, deler i den med andre eller har i den helt for jer selv?
lone kruse fuglsang skriver
så lækkert du nyder det, hygge til jer. knus <3
Sisi skriver
Dejligt at du kunne nyde den smule sol der var – og at du kan se farverne og det positive i dagen og øjeblikket, trods smerter…se solen på trods af regnen 🙂
Din positivitet er så dejligt inspirerende! Håber i morgen bliver en dag med færre smerter og mere sol 🙂
Rie Dyrnes skriver
Heldige dig. En hel times sol, det kan vi ikke prale af her ude på landet :O) Jeg håber det bliver min tur til lidt sol i morgen
Anette Leth skriver
Smukt tørklæde, ful af kærlighed <3