Nilens Jord makeuppensler så hårene rejser sig
Jeg har fortalt en masse om de her makeuppensler (Rose Gold Collection) på min FB-side allerede, jeg ved det godt. Jeg synes, at jeg bare lige må sige lidt mere om mine tre favoritter i Rose Gold-serien. For de kan noget, og den ene af dem, er den bedste på sit felt…
Rose Gold – mineral foundation brush #127 er den bedste mineralpudder-børste, jeg nogensinde har prøvet. Den er helt helt perfekt til sådan nogen som mig, der elsker mineralmakeup (og har mange forskellige pudre – den virker lige godt på dem alle).
127 har en rund form med tætte og korte hår specielt designet til at lægge løs mineral foundation. Penslen kan nå ud i alle konturerne i ansigtet og sikrer en ensartet finish.
De bløde syntetiske hår er lavet af ekstremt tynde microfibre, der gør det nemt at opsamle produktet uden at det forsvinder. Det lange kabukiskaft skaber tyngde og ligger godt i hånden, hvilket gør håndteringen af mineralfoundation så nemt. Køb den her til kr 225.
Rose Gold Blush brush #131 er en blød pensel med en skrå form, der gør det ideelt at lægge en fejlfri blush i både creme og pudderform. Hvis I vil have en blush brush, så er denne rigtig god. Det tykke træskaft skaber tyngde og ligger godt og stabilt i hånden som gør brugen af penslen endnu nemmere. Prisen er kr 195 Se mere HER
Rose Gold Powder Brush #129 koster kr 225. Det er børsten, der er smuk at give i gave til sig selv eller en veninde/mor/søster, bror, alle der elsker makeup.
Alle Nilens Jord pensler er håndlavede af de bedste materialer.
Ib tip: Husk at vaske jeres pensler. Brug blot varmt vand og mild shampoo. Jeg har skrevet et indlæg om dette emne HER
Ib tip igen: Lov mig at røre ved Nilens Jord’s pensler, når I møder brandet derude i livet. Det er godt gjort, at vi i Danmark kan lave så flotte pensler. Jeg er fan.
Ib tip atter: Tjek alle kollektionerne ud; Rose Gold, Black Diamond, Duo Collection og Gold Line Collection. Find din favorit.
Ib tipper mere: Giv makeuppensler i julegave, adventgave, fødselsdagsgave. Der er mange derude, der ikke har gode pensler, og det fortjener alle at have.
Skriv et svar