Eye Shadow Symphony III fra Nilens Jord 2016
Det er blevet sådan nu, at I begynder at skrive til mig i oktober måned “Ibbe, hvornår kommer Nilens Jord palette i butikkerne?”. Tak for jeres tillid og tiltro. Jeg pippede til alle der spurgte, med det samme den var i handlen – og I shoppede amok. Det gjorde jeg også selv. Endelig er der nemlig en lilla/muldvarpe farve med i paletten…
EYE SHADOW SYMPHONY III:
Det er min favorit af de tre paletter (I, II, & III), da den kolde tone (lilla/muldvarp) lige er mig. Det var den i så mig bruge på en video (på min FBside). Har I også spottet den? I love it. Jeg bruger den sammen med den matte lyse, det er bare så godt.
Igen i år har Nilens Jord skabt en symfoni af øjenskygger i smukke farver og toner. Farveskalaen går fra de lyse naturlige toner, til de dybe og intense mørke farver. Farvepigmenteringen gør det let at skabe den perfekte øjenmake-up til både et let og naturligt look og også et intenst look.
Farverne kan blendes og tones i én uendelighed og resultatet holder hele dagen.
Der medfølger en øjenskyggepensel, som i den ene ende er en kegleformet applikator, helt perfekt til at indarbejde farvepigmenterne for et mere markeret og holdbart resultat. I den anden ende er der en pensel, som er god til et lettere og naturligt look. Ellers bruger i jo bare det værktøj I har.
HVORFOR SKAL VI HA’ ENDNU EN PALETTE IB?
Det skal I s’gu da heller ikke (et indlæg med et bandeord er ok på sådan en dag, som jeg har haft idag) venner. I skal eje den, hvis I har lyst til nyt og lyst til at lege med øjenskygger. I kan regne med skygger, der er nemme at arbejde med. De holder godt. Det er en palette med skygger til fest og hverdag – til dagens pølse og nattens dronning. Vi kan alle være med her. Det er dansk og dejligt. Skide god kvalitet – flotte toner – med og uden shimmer.
Jeg laver flere looks på FB med paletten. I følger med HER.
SUPERGOD GAVEIDÉ til hende der ikke tør det vilde med øjenskygger, men som så gerne vil lærer det – og lege med skygger. Det kan IKKE gå galt med denne her. Der er muligheder og veje, der kan føre til det fineste, enkle look – og som sagt kan nattens dronning også shine med Eye Shadow Symphony III…
Indeholder ikke parfume, æteriske olier og parabener.
Pris:
Prisen er kr 298. Kan købes i Matas, Magasin, Salling og hos Nilens Jord online.
Skriv et svar