Comfort Zone veganske rense-lækkerier
Rense-lækkerier kommer i alle serier, og der findes så mange der dur. Jeg vil benytte starten på året med at anbefale, at I tager et kig på dem fra Comfort Zone…
Comfort Zone er en serie, der altid (og endnu mere nu*) rammer mig i hjertet. I slutn. af 16 RElancerede CZ to renseserier; ESSENTIAL og ACTIVE PURENESS. Dem vil jeg lige slå et slag for. For møder I Comfort Zone derude i livet, så skal I undersøge om nogle af renseprodukterne, kunne være noget for jer. Serien forhandles hos førende kosmetologer og fra slutn af januar endelig også hos Magasin (også online – det bliver så vildt)…
ESSIENTIAL:
Serien der passer til alle hudtyper. Alle renseprodukter i Essiential-serien indeholder sukkerroe-ekstrakt, der indeholder det aktive stof BETAIN. Betain sørger for at hudens lipide film bevares under renserutinen. Essential produkter dufter friskt af citrus og ingefær.
ACTIVE PURENESS:
Serien til fedtet og uren hud. Takket være kombinationen af bla AHA-syrer og lilla mangostan virker hudplejesystemet i samtlige faser af aknedannelsen. Active Pureness produkterne har en frisk UNISEX-duft (rose, melon, sandeltræ).
MIN KÆRLIGHED:
Min kærlighed til serien startede med min tud. Jeg er vild med filosofien bag Comfort Zone, at vores sanser vækkes med kombinationer af duftnoter, der balancerer sjæl og krop. Det er enten forfriskende, beroligende, harmoniserende og lign. Jeg skrev om en af mine yndlingsserier fra CZ før jul; Tranquillity (LÆS HER).
FREMHÆVER TRE PRODUKTER (af de 11 relancerede renseprodukter):
Comfort Zone Essential Peeling 60ml kr 245
[ comfort zone ] Essential Peeling er en cremet peeling-maske, der fjerner urenheder, døde hudceller og overflødig sebum takket være en nænsom, enzymatisk effekt. Huden kvikkes op og efterlades blød og strålende. Formlen er fri for silikone, og 93% af dens ingredienser er af naturlig oprindelse. Uden parfume. VEGANSK. Huden bliver så glad af denne maske. En tydelig forskel ses efter brug. BRUG: kommes på ren hud, sidder 10 minutter og skylles af med lunkent vand. Ahhh, mærk huden – føl og se den. Prøv at bruge denne maske 2-3 gange ugentligt i 3 uger, og oplev hvordan hudens struktur bliver pænere. SERIØST.
Comfort Zone Essential Micellar Water 200 ml kr 195
[ comfort zone ] Essential Micellar Water renser ansigt, øjne og læber på én gang. Den forfriskende, lette og ekstremt milde formel fjerner makeup, renser porer og hud uden at man skal skylle af efterfølgende. Formlen er fri for silikone og 99% af dens ingredienser er af naturlig oprindelse. Vegansk og ganske vidunderlig. (Hvis den havde været med pumpe ville den være min nye yndlings-micellar-vand). Den er simpelthen fantastisk. Den svier ikke. Den renser alt makeup af til UG. Duftfri.
Comfort Zone Active Pureness Clay Mask 60ml kr 245 (dufter skønt)
[ comfort zone ] Active Pureness Clay masken er en koncentreret blanding af dybderensende lertyper, målrettet til uren og fedtet hud med tilstopninger og forstørrede porer. Tre typer ler, absorberer overskydende talg og mindsker tilstopninger, så huden får en frisk, ensartet, mat udstråling med minimerede porer. Anvendes på nyrenset hud 1-3 gange om ugen. Påføres ansigtet og lad virke 10 minutter. Skyl af med lunkent vand. God til teenagere, voksne med uren hud, voksne med stress, der får uren hud etc. Alsidig maske, effektiv.
HVORFOR COMFORT ZONE?
Da jeg brugte CZ i starten, købte jeg det kun hos kosmetologen. Hun ordnede min hud, og sagde efterfølgende, hvad hun kunne se, jeg ville have godt af at købe for hudens bedste. De kosmetologer herhjemme, der bruger Comfort Zone, er veluddannede, kompetente, og de kan også vejlede UDEN en behandling. DVS du kan gå hen til en forhandler og fortælle lidt om din hud, og så kan kosmetologen vejlede. Nu, idag, kan jeg gå i Stylepit i Frb.C og købe Comfort Zone. Der står ikke en kosmetolog, men jeg ved selv, hvad jeg skal bruge. Derfor køber jeg det dér. Fra den 31.januar kommer vi til at kunne købe Comfort Zone i Magasin (også online). Det bliver så fedt. Det er en serie, der passer så perfekt til mig, min hud og min hudfilosofi (ja også anden filosofi som bæredygtighed og miljøvenlig emballage). HUSK serien er 100% vegansk. Prøv at sniffe til nogle af de sanselige cremer de har. Mærk konsistenserne, så vil I forstå min forelskelse.
Forhandlerinfo: 33323332
*Da Comfort Zone med deres nye koncept SCIENCE-BASED CONSCIOUS FORMULAS er blevet 100% veganske hele linjen igennem. Juhuuuu.
Skriv et svar