Sig farvel til tørre, vejrbidte læber – få fire gode tips
Der var et firma, der spurgte mig, om jeg ville teste en scrub til læberne, der kostede over 500 kroner. NEJ TAK, skrev jeg, for “jeg husker altid tandbørsten”. Så var det jeg kom til at tænke på, at jeg aldrig har givet jer herinde mine bedste tips til ALTID BLØDE LÆBER. Sig farvel til tørre, vejrbidte læber – få fire gode tips:
FIRE TIPS
- Drik rigeligt med vand – sørg for at dine væskedepoter altid er tanket godt op
- Når du børster tænder om aftenen, sørg da for at have en lille babysemiblød tandbørste i tandkruset, som du lige bruger på læberne i 30 sekunder efter tandbørsten (den til tænderne) i munden. Bare børst blidt (ikke for hårdt), så de døde hudceller slipper læbernes overflade. Gør det 3-4 gange ugentligt.
- Hvis du er meget udenfor i vejr, vind og sol, så sørg for spf på læberne. Køb en god læbepomade med solbeskyttelse. Dette gælder både mænd og kvinder (og også børn!)
- Er læberne blevet tørre, triste og trælse, så køb en god læbesalve, og få dem styrket og helet en gang for alle. Jeg bruger ALTID den fra Bornholm, når mine læber en sjælden gang er kommet ud af balance. Den retter dem op på 48 timer ved brug 2-3 gange dagligt.
HÅB
Jeg håber, at I kan bruge mine råd. I hvert fald har disse råd altid holdt mig med bløde, kysseklare læber – med eller uden læbestift. Jeg er altid klar <3
Lad verden glimre kære venner – kys hinanden og hold den fine, tynde hud på læberne stærk og sund med disse råd
IBBE <3
Vibe Kjaedegaard skriver
Tusindtak for tandbørste råd… Det var da alletiders ide… En læbescrub til 💋500,- … Oookey… Det var jo gså en slags penge… 😳😳😳😬😬 godt man kan købe en lille baby tandbørste uden at gå konkurs… 😘😋😄 Tak Heidi. ❤️💐
ibbyheart skriver
Du er så sød Vibe. Jeg fik rådet af en af de bedste i branchen for mange år siden – han sagde “køb aldrig en læbescrub – det er spild af penge – brug en baby tandbørste”.
Mette Haagensen skriver
Kære Ibbe – jeg gør det samme om aftenen (ikke hver aften, for det kan den fine hud slet ikke tåle), før jeg går i seng, og så får læberne et lag god læbepomade til natten – resultat: Kysseklare, bløde læber UDEN “flager” … :* :*