YB ILLUMINATE Highlighting Palette hitter herhjemme
Strobing igen venner, sidst var det med Isadora, jeg tog jer i hånden. Nu vil jeg vise jer den nyeste darling fra et af mine absolutte yndlingsbrands; YOUNGBLOOD. De har lanceret ILLUMINATE Highlighting Palette – den perfekte kollektion af seks oliefrie – og nemme at blende – cremeskygger. De kan bæres alene eller ovenpå foundation. Er i butikkerne fra idag…
Hva’ er det nu strobing er?:
Strobing er, at lege med lys i ansigtet – fremhæve en fin hud med en smuk udståling ved hjælp af forskellige “lysende” nuancer.
Det hedder også AT HIGHLIGHTE. Det handler om at fremhæve de fineste features i vores ansigter.
Hvor skal vi strobe?
Placer “lyset” på toppen af kindbenet, næseryggen, amorbuen, inderste krog af øjet og spidsen af hagen.
Hvis vi er lyse i huden, så vælg gerne en highlighter med lyserøde undertoner. Olivenfarvet og medium hudtoner passer godt til gyldne nuancer. Mørkhudede kan gå efter dybe, rustagtige farver.
TIPS TIL YB STROBING:
Sørg for at blende highlighteren godt ud. Arbejd med den. Brug fingrene. Brug en pensel, hvis det er bedst, for jer. Jeg bruger både og. Jeg er så vild med denne palette. Alle farverne kan jeg lege med. Den lyserøde har været min øjenskygge længe. Sammen med sort mascara – en tynd sort (eller guld) eyeliner, er det simpelthen så fint. Pearl (den hvidlige) er den eneste, jeg ikke har brugt som øjenskygge. Den fungerer til gengæld så fint, som “bærer” af mine bryn (dvs den duppes på under brynkanten).
Pris
Kr 399 – musthave simpelthen
YB
YOUNGBLOOD MINERAL COSMETICS lader skønheden vise sit sunde, naturlige ansigt, og er parabenfri og VEGAN-friendly. YB benytter de fineste, reneste og mest plejende mineraler.
Skriv et svar