Så fik jeg da næsten a stroke, om SS17 Nilens Jord makeup
Hør her venner, jeg er 46 år. Jeg elsker makeup. Jeg er ikke beautyaddict. Jeg er ikke makeupnørdet. Jeg er mere sådan en gammel Matasdulle med hang til det nyeste, NÅR jeg synes, at det er fedt. Jeg gider ikke blå læber, grønne læber, øjenskygge over hele låget og contour lag på lag. Jeg gider dét, der dur – for mig – og som jeg fornemmer, dur for jer herinde, der følger mig – og med.
“I kender alle sammen stroke ik?” sagde Signe Eflund i eftermiddags, da vi var en masse bloggere samlet til Nilens Jord event på Le Bambole. Jeg tænkte; “stroke – øh, gamle mennesker falder om, mener hun mig*” (*der sad blandt de yngste og lækreste af Danmarks ungdoms talerør – livsstils- og beautybloggere).
Der var noget der dæmrede i min hjerne, da hun sagde øjenbryn og stroke. Haha. Så var den gamle med. De der pjuskede bryn der er tegnet godt op, enten som tattoos eller med øjenbrynsredskaber (som med min yndling fra Nilens Jord ) og redt vildt på plads (og gerne lidt udenfor). Det er stroke. Øjenbryn der er tætte, let pjuskede (nogle ville sige buskede) og sådan ret volumiøse i det. Hey I got it.
Hvor kommer Nilens Jord ind i billedet?
Som sagt en event, hvor vi skulle møde alle de fine Nilens Jord forårsnyheder SS17, der rammer hele landet den 1.marts (jaaaa imorgen). Åh, I skal bare glæde jer. Det er lige om lidt. Venner, der er gode sager at finde;
- nye øjenskyggepaletter (5 skygger, mineraløjenskygger – 4 varianter)
- matte læber (matt lip, liquid lipsticks)
- nye lipliners (matt lips lipliner)
- nye mascaraer
- to nye Silky Touch øjenskygger
- eyeliners i de fedeste farver, så nemme at bruge
- aluminiums-penselserie med 10 forskellige børster
- 3 nye neglelakker ( åh så smukke og forårsfine)
- læs meget mere HER om alle nyhederne
Signe Eflund og hendes assistent “Fine” samt flotte unge modeller inspirerede os til at lege med Nilens Jord SS17. De var alle så fandens dygtige, og det var en fornøjelse at være i deres selskab, Jeg blev i hvert fald beriget. Se billederne øverst for inspiration…
Lær mere
Lær mere om alle nyhederne, når jeg går dem alle igennem i de kommende dage på bloggen, FB, IG – og Snapchat. Vi ses venner. I ved, at jeg elsker Nilens Jord, og jeg var helt i hopla i dag sammen med alle de unge. Jeg sugede til mig af deres sprøde energier, og jeg fik så meget rart med hjem.
HOLD ØJE med nyhederne ude i butikkerne, og de vil være at finde online på Nilens Jords hjemmeside fra den 1.marts. ENJOY.
Møs fra Ibbe, der helt sikkert får “a stroke” imorgen, når jeg skal lege med min elskede Brow Auto Pen, der er ideel til FLOTTE, FINE STROKE BRYN. Følg med på Snapchat (hedder Ibbyheart derinde) og IG imorgen.
Skriv et svar