Ugens fantastiske fire hunde #2

Ugens fantastiske fire hunde #2

Denne uges (her er sidste uges) fire fantastiske hunde er atter fire, der rammer mit hjerte. En har jeg mødt hos Fjolles frisør, en er Elvis’s efterfølger (!), en er en lammelunge-magnet og en er simpelthen den kæreste lille spilopmager…

Barney

Barney var Blops fødenavn (Barney Pebbles). Derfor elsker jeg dét navn. Barney er Fjolle’s hundefrisør’s hund. Barney er så bedårende, særlig og nuttet. Han er stadig en unghund, og har så meget nysgerrighed og lyst til livet i sine øjne. Barney er en Borderterrier. Dem har jeg noget med. De er så lærenemme og milde – en af mine yndlings-terrier-racer. Barney møder jeg kun, når vi er hos Fjolle’s hundefrisør, og jeg ville ønske, at vi så ham mere. Han er simpelthen så kær, og jeg tror Fjolle og ham, ville kunne lege godt sammen. Det må vi arbejde hen imod en dag – udenom trim, hundepels, der skal klippes og frisør-sjov.

Ella

Ella Ella Ella – søde Ella med hjertet udenpå pelsen (se foto). Det var noget Alma engang spottede “se hun har et hjerte på den ene side af maven”. Ej, det er så sødt altså. Ella er Elvis’ efterfølger. Hun er god til at træde i hans fodspor. Ingen hunde kan erstatte andre hunde, men de kan være sig selv, og det må de gerne…

Ella er en PBGV. Hun kom til Frederikberg (se HER), og hun vandt vores hjerter. Fjolle er lykkelig, når han bliver passet hos Ella og hendes tobenede, vidunderlige mennesker. Han er simpelthen i sit es, når han må være hos dem. Nogle gange, når han ikke kan være alene hjemme – længe – så træder de tobenede til, og vil gerne have ham over “for han er så sød, mild og god ved Ella”. De to sammen gør bare mit hjerte så glad. Ella og hendes tobenede betyder meget for mig – og Fjolle – og for Jan. De er vores redningsveste, når vores hav er i oprør (læs sclerosen driller – eller eventer kalder, og jeg skal være væk længere end tre timer). Vi er taknemmelige for dem i vores liv – og hjerter.

Tilde og Celine

Tilde er den vildeste lammelunge-magnet fra Lindevangs Parken. Hun er my home-girl. Hun bliver 8 år i næste måned, og hun er stadig fuld af sparkles og livsglødende øjne. Hun er sød ved Fjolle, mild og venlig. Hun elsker mig. Eller – altså hun elsker mine lommer med godbidder. Hun kan spotte mig (om jeg er på scooter eller ben) på mange meters afstand. Hun skal bare kigge på mig een gang, så er mit hjerte ved hendes poter – fuldstændig splattet ud på græsset i Parken – og dér banker det for Tilde.De øjne hun har, de er uimodståelige – og effektive…

Hun er en King Charles Calvalier (ligesom vores Oscar i familien).

Celine er en lille spirrevip ruhåret foxterrier. Hun er også en unghund, og jeg har kendt hende, siden hun var lillebitte hvalp. Da hun var lille, krøb hun sammen og halen røg mellem benene, når hun hørte Fjolle gø. Idag er hun bare helt cool med ham, og hun ved nu, at hans lyd ikke har noget med hans sind at gøre; han gør højt, men han er just glad to see her. De to kan virkelig lege og løbe efter hinanden. Det er så sødt at se på. Jeg var så heldig også at kende Celine’s “forgænger”, der også var en sød og kærlig ruhåret foxterrier, som især Blop var helt vild med. Hun var “foxy”, synes han…

Fjolle (nr 5 idag)

I skal lige se Fjolle, når han er i sit es, oppe i Søndermarken. Jeg syntes, at han lignede søde Simba (fra Lion King), da han stod på den fine, store træstamme i “Sønderen”, og viste sig frem “hey, jeg er gudesmuk, og jeg er lige blevet trimmet hos Maria – hear me roar”…