Naturlige* BB cremer i fem fine farver, ja tak
Så er vi ved den igen, BB creamen. Jamen, det er fordi jeg er vild med BB cremer, og fordi jeg ved, at I også er blevet så glade for at bruge dem. Derfor skal I hele tiden opdateres, når jeg finder nogle nye, der kan noget fedt. Det kan Nude by Natures’…
Nude by Nature
Her er der tale om en fugtighedsgivende og silikonefri BB Cream. Den udjævner hudtoner og tryller med lyset. Sheer Glow BB Cream har nemlig en lysreflekterende effekt og giver den smukkeste, naturlige glød til huden. Dækkeevnen er let og naturlig. Den har SPF8. Indeholder ikke parabener (hvis I går op i det?).
Hvorfor Nude by Nature?
Lige netop denne BB cream – med den lette dækkeevne – er så fin at bruge lige nu ovenpå en ansigts-solcreme** eks.vis. Da den mikses fint med diverse konsistenser og cremer, kan den lige være dét, der gør, at vi ikke ligner lyserøde grisebasser, når vi har solcreme på. For alle fem farver giver glød til huden – let farve. Det er simpelthen så pænt. Den går også perfekt alene, men I ved jeg altid har høj solfaktor i ansigtet, og da jeg bruger mange øko ansigtssol-produkter, har de tendens til at være lidt hvidlige (grundet bla fysisk filter) i det. Derfor har jeg brug for glød og let farve. Giver det mening?
Jeg synes, at I skal gå forbi en Magasin eller Matas og finde Nude by Nature og bede om en prøve på den farve, der passer bedst til jeres hud. Jeg bruger farve 03, og den er skøn til mig.
Concealer og Highlight stick
I Magasin forhandles Nude by Nature. I har læst om serien herinde før, og set mig tale om serien mange gange på Facebook. Jeg har bla vist både concealer og highlight stick i brug. Der var en del af jer, der bare måtte eje begge dele. Det forstår jeg godt. Jeg laver en ny video en af dagene, hvor I kan se det hele i brug – igen – for så gode produkter er det. Find det inde på min Facebookside under videoer. Tak venner.
Hva’ koster det Ibbe?
Nude by Nature Sheer Glow BB cream farve 03 Nude Beige kr 250
Nude by Nature Perfecting Concealer farve 04 Rose beige kr 240
Nude by Nature Highlight Stick 02 Rose
Naturlige produkter fra Nude by Nature – hele vejen fra Australien.. Skøn kvalitet, og en serie vi klart skal holde øje med…
TIP
Tip til påførsel af concealer; læg farven på stedet du ønsker skal dækkes, og lad en finger blive på området ovenpå concealeren for at varme den op til kropstemperaturen. Dermed smelter concealeren bedre ind i huden, og sidder perfekt hele dagen. På videoen viser jeg tricket. Følg med på min FBside…
*betyder blot der ikke er syntetiske indholdstoffer tilsat
**prøv evt denne her (Coola Mineralface matte tint spf 30)
Skriv et svar