Hvis I vil lege med Sephora
-så tager jeg hermed jeres hånd, hvis I vil forbi deres webshop
Venner, så kan hele Danmark bestille varer fra Sephora. Webshoppen er åbnet idag. De har også noget med kundekort og kundehalløj, men det har jeg ikke sat mig ind i. Så der må I selv kigge løs og lærer.
Til gengæld kan jeg tippe jer om nogle Sephora produkter, som jeg SELV KØBER, og altid selv har købt hos Sephora. Dem vil jeg lige vise jer, så I kan blive inspirerede til at kigge forbi shoppen, og måske kaste nogle gysser efter dem.
Først er der lakfjerneren
Jeg køber altid den der hedder Express Nail polish remover, I ved, den hvor man putter en finger i dåsen, og vupti er lakken fjernet. Ja den. I kan sparer penge, hvis I vil have den gammeldags metode, og blot vil fjerne med vat og lakfjerner, ved at købe 125 ml lakfjerner i flaske. Det er samme indhold. Den koster 50 kroner. Den smarte og hurtige slags – for den dovne – som jeg bruger, koster 80 kroner.
Så er der negleolien
Den er en legende hos mine veninder, da jeg tit giver sådan en i gave – fremfor en lille blomst. Uundværlig, når man først har dyppet fingrene i den een gang. Her får vi det mest komplette plejeprodukt til negle og neglebånd – alt i et snuptag. Produktet er skønheds-magi. Du opnår effekt på 1 minut – dyp blot fingrene ned i skummet, og neglene bliver som nye. Nærende og styrkede. Produktet indeholder kameliaolie, og dufter så skønt. Jeg har den stående ved sengen, så det sidste jeg dypper, inden jeg sover, er mine fingre i denne her, og så er det godnat herfra.
De nuttede og dejlige håndsæber
De har ikke nær de mange der findes IRL på shoppen, men de har valgt nogle fine nogen. 40 kroner for en lækker håndsæbe – også god som gaveidé, da de færreste har dem stående derude i de små hjem (endnu). Det skal nok komme, når shoppen får gang i sig. Så start allerede nu med at komme dem ved håndvasken. De har sådan en lækker pumpe også – meget handicapvenlig (bred og nem at trykke ned).
Dejlig øjenmakeupfjerne – også til vandfast mascara
Sephora Waterproof er vidunderlig. Lise (en der følger bloggen) og jeg er faste kunder på den her. Selvom jeg bruger M2Beauté, så fjerner jeg tit øjenmakeuppen med denne her, og efterrenser olien væk med alm. micellarvand. Vupti, så er vipperne klar til M2Beauté.
Sidst men ikke mindst og apropos micellar
Så skal I ved lejlighed prøve Sephora’s micellarvand, som jeg har købt mange gange. Den er med den bedste pumpe, og er en af mine rensevands-favoritter. Prisen kan jeg lide – virkelig godt lide, 400 ml kr 125. Ja tak. Læs meget mere om den på hjemmesiden.
Spar
Jeg havde sparet op til denne dag. Jeg bor tæt på Sephora, men jeg vil elske at shoppe online – og følge med i nyheder online. Jeg havde dog lige glemt, at Fjolle manglede foder, så mine kr 500 til Sephora shopping røg til Fjolles mad. Det er okay. Sådan er det. Dyr altid fremfor skønhed. Selvfølgelig.
Knus og hav en dejlig aften – og husk webshoppen liiiiige er åbnet, de har IKKE ALT DERINDE – alt der fås i butikkerne, men de har en del…
Ibbe
Mia / sortpastel.dk skriver
Det er så fedt, der er kommet en webshop 😀 Men det bliver vidst en dyr fornøjelse.. 🙂