Yves Rocher sol
Jeg har pippet før, sagt at I roligt kan bestille det hjem. I gør det. Tak for tilliden. Bedste besked, jeg fik i mandags, var fra en der læser med herinde, der havde købt hele familiens solsikkerhed hos Yves Rocher. De havde været på Mallorca – og ikke een af de fem i familien var blevet røde eller skallede. De havde oplevet kæmpe succes med produkterne.
Sådan har jeg det selv med mange af Yves Rocher’s solprodukter; de er virkelig solsikre. Marianne (hende der skrev til mig) havde købt ialt syv produkter til fem familiemedlemmer til 10 dages ferie. De havde næsten brugt det hele op (havde en kvart spf 50 til kroppen med hjem).
Marianne havde købt; 3 x spf 50 på spray, to x spf 50 til ansigtet og to aftersun (a kr 35)
Samlet havde hun købt solprodukter for cirka 650 kroner til fem personer (tre voksne og to børn – den ene voksne – bedstemor var meget i skyggen eller indenfor).
God sol til god pris
Jeg har efterhånden lært jer, at I skal prøve produkterne inden I køber, så I kan vurderer om de er noget; klister de for meget? skinner de for meget? er de for udtørrende – for fede? etc. Med Yves Rocher kan I ikke teste, inden I køber. Så der må I læse jer til produkterne’s effekt.
Jeg vil gerne anbefale Yves Rocher solprodukter til jer, men det er jo min smag, jeg vælger udfra. Jeg kan lide, at produktet er nemt at få ud af beholderen, og at den er nem at fordele. At den dufter godt er også af betydning for mig. Jeg vil gerne have solcremer med duft. Jeg er ligeglad med parfume i den til ansigtet, men dufter de godt er det en fordel – hos mig.
Når jeg køber Yves Rocher
Jeg har fået tilsendt spf 50 på spray, og den er jeg glad for. Den er så flot på. Den er sådan lidt mælket og mat – uden at man bliver hvid. Så har jeg købt en til ansigtet i spf 50 også, og en sololie (tørolie, der er så skøn) med spf 30. Jeg gider ikke købe deres cremer, for jeg er ikke fan af åbningsmekanismen. ØV. Men er det med spray og pumpe, så shopper jeg løs…
Jeg har også købt deres aftersun (selvom den har det dumme låg), men til 35 kroner kan jeg godt lige klarer det.
Måske har I lyst til at shoppe lidt solprodukter via postordre nu? I hvert fald har jeg prøvet mit bedste (helt uden at få betaling for det) på at gøre jer helt trygge ved at gøre det.
Tak til Marianne, der sendte mig den søde mail i mandags. Den mail gjorde, at jeg lige fik blogget lidt om Yves Rocher’s sol igen…
Tina KH skriver
Meget fornuftig familie:-)
Jeg har selv de solprodukter og er glad for dem.
Ønsker dig en dejlig weekend:-)