Jeg giver jer fri #some
Jeg sætter jer fri. Jeg giver jer fri.
Hvis I vil med på det populære #SOME (Social Media) detox, så lad det også bare gælde blogs og Google og lign.
Jeg sætter jer fri. I må gerne holde fri fra Ibbyheart – på alle mine platforme. Det er okay. Det er helt okay. Jeg vil gerne støtte jer.
Jeg forstår. Jeg prøver selv at “beherske” mig med online visits. Jeg er ikke dygtig, men jeg bliver bedre til det – dag for dag.
DERFOR
Jeg ønsker for os alle, at vi kigger mere ind i hinandens øjne end ned i mobilerne. Jeg øver mig, når jeg er ude i livet. Jeg øver mig i at huske tilbage på dengang, hvor vi kiggede hinanden mere i øjnene. Hvor vi kiggede op – mere. Kiggede på det liv, der foregår foran os.
#Eyesup er et hashtag, som jeg så hos Murad en dag, og jeg forstod. Siden har jeg øvet mig, og er blevet bedre til det.
Se lige denne video, som sidste inspiration til at slukke mere – og åbne øjnene op – for livet…
Mærk mere – rør mere – rør ved hud mere end skærm.
Flere knus
Jeg sætter jer fri. Kig kun forbi herinde, når I har tid, tager tid – og brug den tid I har – til at kigge rundt hos Ibbyheart. Lov mig at kramme mindst een person eller et sødt dyr, hver gang I har været på besøg. Så kan jeg være ansvarlig for over 1000 knus i livet hver dag. Det vil jeg være mest stolt af – mere stolt end af unikke besøg – hellere flere knus…
Jeg sletter min Snapchat idag
Idag sletter jeg min Snapchat. Gider ikke have den mere. Den tager for meget af min tid, og jeg vil hellere se nogle af mine venner IRL – end på snap og chat. SLUT MED SJOV DER. Det har været sjov, men nu vil jeg finde noget andet sjovt at lave – ude i livet. Tak til alle jer der har fulgt mig der. Jeg vil savne jer. Men vi finder hinanden på andre måder ik’????
Lisbeth Glud skriver
Supergod idé – som med alt andet i livet må man træffe nogle valg; hvis man skal være med på alle sociale medier er der ikke noget at sige til at man ikke får tid til knusere, der ER nemlig ikke mere tid, døgnet har stadig kun 24 timer.
Så ud med det overflødige og ind med det der betyder noget.
Godt gået Ibby – håber din opfordring bærer frugt; og vi kan jo stadig vælge at læse i din blog når du lige netop rammer det, der interesserer den enkelte, og så lade det andet ligge til en regnvejrsdag, ik’?