Farvella Ella

Farvella Ella

Elskede Ella
Der er ikke så mange hunde og mennesker, der ser Fjolles indre lys. Det gjorde Ella og hendes mennesker. Fjolle kunne være sig selv, opmærksom, altid venlig, sød og legende hos Ella. De var hinandens gode venner. De kunne lege, og de kunne sove sammen – bare være.
Ella kan ikke være mere. Hun er død. En ond sygdom tog hendes krop, og der kunne ikke gøres mere for hende. Selvom hendes sjæl lyste, så kunne hendes krop ikke mere lyses op.
Hun havde det fineste hjerte. Hun er en af mine all time yndlings PBGV’er. Hendes forgænger Elvis, rev også mit hjerte ud og trampede på det, da hans lys slukkede. Hunde vi elsker, elsker vi helt op til månen og tilbage igen. Sådan havde jeg det med Ella…

Hun gjorde indtryk, og satte aftryk i vores sjæle.

Fjolles glade veninde

Altid så glad og mild og legesyg. Altid så madglad og fræk. Altid elsket af sin familie. Altid elsket af Fjolle. Ella kunne ikke gøre noget forkert i Fjolles øjne. De kunne lege vildt, og de kunne lege blidt. Ella var Fjolle’s glade veninde, der altid løftede hans humør, og gjorde at han kunne være fri og sig selv.

Min glade veninde

Ella var også min veninde. Hun elskede mine lammelunger, og jeg elskede hendes nærvær og kropskontakt-søgenhed. Hun ville nusses, kysses og hun ville elskes. Det blev hun – af mange. Hun havde både humør og humor. Så fuld af sjov og ballade…

Fjolles safe haven

Fjolle blev tit passet hos Ella og hendes mor og far. Det kunne være, når jeg skulle på hospitalet til undersøgelser, til events og andet. Han elskede, at han kunne blive passet hos Ella. Jeg har grædt så meget over, at den mulighed og gave nu ikke er mere. Det gav mig sådan en ro, at jeg kunne få Fjolle passet, når jeg skulle være længere tid væk end et par timer. For min søde Fjolle er ikke god til at være alene hjemme. Han hyler og græder, når vi forlader ham, hvis han er alene mere end et par timer. Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at lære ham at være alene, men det er ikke lykkedes endnu. Jeg håber, at vi finder andre Safe Haven’s for Fjolle at være, når jeg er nødt til at forlade vores hjem længere tid end et par timer, for det giver os alle en kæmpe frihed – og ro…

Fjolle vil savne Ella og sit “må-værested”. Jeg vil tro på, at andre døre åbner sig for os – for mig og Fjolle. I må endelig sende en privat besked, hvis I bor i nærhenden, og kan hjælpe i dagtimerne???

Heldigvis har han Nanna og Kesse (Tjalfe’s mor og far – Tjalfe er hans soul-buddy). Der er han også lykkelig og tryg. Han har Ivalo, der også gerne springer til – og er hans klippe, når mor forlader ham.

Ella har vi ikke mere

Vi har ikke Ella mere. Mit barnebarn sagde til mig her i weekenden, da jeg græd og græd på en af vores gåture med Fjolle, hvor vi passerede Ella’s have “Jamen Bedste Ib, Ella er oppe hos Blop nu, tror du ikke de leger sammen?”. Jo skatte barnebarn (der også kendte Ella – og husker Blop), det tror jeg. Endelig har to af de største madører, jeg nogensinde har mødt, altid lammelunger til rådighed – hele tiden. De er simpelthen overalt oppe mellem skyerne. Det regner med lammelunger, der hvor Blop og Ella er.

Vi andre drypper tårer på vejene, hvor vi går, endnu, mens vi mindes. En dag stopper tårerne med at løbe, og så vil Ella blive husket og mindet for sit helt særlige, milde, kærlige og livslystne væsen. Tak til Ella’s mor og far fordi jeg måtte elske hende – højt.

Æret være Ella’s minde. For altid elsket, og aldrig glemt. Ella havde fødselsdag den 31.12. 2013. Hun blev ikke engang fire år.

PS: To andre PBGV’er er gået bort i mit tætte hunde-netværk i den seneste tid, og de er også savnet. Æret være Melba’s og Anine’s minde.

Ella havde et hjerte i pelsen fra fødsel. Kan I se det på fotoet? Det var så spot on perfekt – til en hjertehund.