Sponsoreret
En lille krokodille med stor effekt (Lacoste L’Homme)
Efterår, der er nye dufte i vindene. Der er også lyde, lyde af visne blade, vi går i. Når jeg dufter til Lacoste L’Homme hører jeg tennisbolde og ketcher, der mødes i en duel. Jeg dufter også lækker parfume og manden efter et bad i en badekåbe…
Jeg fik den sendt, og Jan åbnede og sprøjtede. Altså. Han kom lidt parfume på, og den var eminent til ham. Det er ikke alle Lacoste’s parfumer, der er spot on til ham. For de skal have en kant af noget, for at han kan lide dem. Det har L’Homme (bla rabarber og cedertræ).
Lacoste L’Homme
“L’Homme Lacoste er til manden, som kender spillet og ved, at man altid vinder med god stil“. Det er Jan. Han har god stil. Har din mand? God stil? En god mand? Rar? Opmærksom? Empatisk? For mig, er det nemlig god stil, og ikke at han bærer et cashmere tørklæde i rødt…
L’Homme er en moderne og meget maskulin duft med et frisk touch, varme krydderier og elegante trænoter.
Top: Kvæde og Rabarber
Hjerte: Ingefær og sort peber
Base: Cedertræ og tør amber
150 ml kr 750, 100 ml kr 625, 50 ml kr 460
Herreparfume
I har efterspurgt flere blogposts om herreparfumer, og det skal I få. Ikke kun på parfumer vi får tilsendt, men også gode herredufte, som jeg (og vi) kan anbefale. Jeg er så glad for, at I kan bruge mine anbefalinger. Tak for tilliden. Jeg har fået så fine tilbagemeldinger (også fra mænd) på mange af mine parfume-talks. Tak venner.
Den her skal I finde ude i butikkerne nu. Lacoste L’Homme er lige landet på diske og hylder.
Ha’ en dejlig dag venner.
Møs fra Ibbe
“WITHOUT ELEGANCE PLAYING AND WINNING ARE NOT ENOUGH” Rene Lacoste
Skriv et svar