Hvordan med KOLOSKOPI?

Hvordan med KOLOSKOPI?

Jo, først er der en læge, der siger “tror sør’me hellere en “tarm”-læge lige skal tjekke dine tarme”. Så venter man en god rum tid (for mit vedkommende 5 måneder) på at få en indkaldelse. Når den kommer i e-boks, begynder angsten… Folk siger, at det gør ufattelig ondt, og er så ydmygende. Nogle siger, det er tåleligt. De fleste siger, der er smerte forbundet med undersøgelsen. Smerte…

Inden koloskopi

Det er forskelligt, hvad de forskellige afdelinger anbefaler. Jeg skulle faste over tre dage, og langsom slippe fast føde. Det sidste døgn fik jeg vand, te og en kop bouillon. Jeg skulle drikke to liter Moviprep; kl 18 – og kl 03 – ja om natten.

Jeg var sulten hele tiden, og manglede energi fra fast føde. Jeg synes ikke – som sådan – at det var svært, jeg blev bare så pokkers træt, fordi jeg ikke fik noget frisk grønt, frugt eller lign. Min krop blev helt sådan dvask.

Moviprep-delen var klammo. Det værste var faktisk, at man skulle drikke en liter Moviprep – og så drikke en liter vand (cirka). Jeg følte mig sådan helt oppustet, MEN da der så kom SKRED I DET (om jeg så må sige), så var jeg ligesom en spændstig vandballon, der mødte en stor nål…

SPLAT, KLAT og VAND…

2.omgang Moviprep kl 3 i nat, krævede viljestyrke. For det var satme ikke lysten til væske, der gjorde at jeg tyrede en liter Moviprep ned i svælget, for derefter ved 4 tiden at kaste en liter vand ned i “løgneren”. Jeg gjorde det. Jeg skulle. Jeg ville. Jeg kunne.

Og det hele gav bonus…

Indledende manøvrer til Koloskopien

Det kører helt på automatik, når man møder op på Hvidovre Hospital. Søde piger ved skranken/receptionen “goddag, du skal den vej, her er en bipper, og gå derind og få dit armbånd”. “Goddaw’ her er dit armbånd. Vent der, så blinker din Bipper pludselig, og så er de klar til dig”.

Bipperen blinker. Jeg kysser Jan. Han bliver i venteområdet. Jeg følger de lilla prikker, og en sød LINDA viser mig ind i et rum, hvor jeg skal tage al tøjet af, og tage hospitalstøj på.

Linda henter mig igen, og fører mig ind i et stort undersøgelsesrum, hvor der sidder en mand ved en computer, og en sygeplejerske siger “Hej, er du Hanneheidi? Læg dig på ryggen, så får du lige lagt en venflon”. Det gik smertefrit med det venflon, og blodtryk bliver målt og hjertekardiogram – jeg er hooked up nu. Stadig på ryggen. Så siger manden noget. Han er lægen, der skal foretage undersøgelsen – den ene vej, og Linda skal styre kameraet ud af min endetarm. BUM.

Koloskopien

Først skal der en finger op – samt lokalbedøvelse. YES. Altså altså – det føles nu allerede total uvirkeligt. Kikkerten føres ind. Jeg snakker og prøver at lave grin og spas – indtil kikkerten møder modgang. “Her har du en sløjfe. Den er fin. Gør det for ondt, så får du lidt medicin”? Jeg er jyde og min fars datter, og siger “nej, det er okay”. Han mosler kikkerten rundt. Der er svedperler på min pande, og jeg mumler av og “øh, det gør da nas hva’? høhø”. Esben (lægen) tager en beslutning. “HH skal have lidt smertetillende nu – direkte i venflon.” Henriette sygeplejerske fikser noget drugs, sprøjter det ind. “Tag fem dybe vejrtrækninger – og så går vi videre”…

Efter moslen og fra liggende på siden til liggende på ryggen med det ene ben bøjet, når Esben hen til min tyndtarm, og så skal Linda lege med kikkerten. Hun er ved at lære det – under oplæring. Jeg trækker vejret langsomt, og jeg tænker på Mauritius og koralrev (fordi jeg lige har set på skærmen, at min tyndtarm indefra set ligner et koralrev – så deeet).

Biopsier

Linda skulle bla stå for at tage vævsprøver. Seks stk blev det til. Det mærkede jeg kun som let ubehag (pga luft de puster ind) (+samt blod ud af ende – derhjemme)…

Normal

Alt i mine tarme så normalt ud. “Du skal have ros for dine flotte tarme, de er helt pæne og rene. Du har renset godt ud”. Dér var bonus for at være godt forberedt og følge anvisningerne. Det var sat’me heldigt!!!

Vævsprøverne tager de for en sikkerheds skyld, da vi har tarmkræft i min familie. Dem får jeg svar på om fire uger, men Esben sagde “at det ser rigtig godt ud – og ingen grund til at være nervøs”. Linda roste også mine tarme – og søde Henriette aede mig meget, og roste min generelle sundhedstilstand.

Efter

“Fæææærdiiiig” – efter en time i rummet. Så skulle jeg bare lige blive liggende to minutter – og så tog de venflon ud, og jeg kunne gå ud af rummet – og blev fulgt til omklædningen af Henriette, der fik et varmt kram og tak – inden vi sagde farvel. Jeg fik en æblejuice-brik, som jeg tyllerede ned på to minutter. Hurtig i tøjet, ud til Jan the man – kysse på ham – og smile over, at det for fanden da endelig var overstået. Færdig med kikkert i røv. SLUT PRUT.

Hjem til Fjolle og nusse ham, spise to skiver glutenfrit brød med smør og sukker. Ja, det var det, jeg havde lyst til, og det gjorde godt i min ret så drænede krop. Nu har jeg drukket en kop gurkemeje te med kamille, imens jeg har skrevet dette, og det er tid til en lur. Har været oppe siden kl 03 i nat.

Hvorfor skulle vi vide dette Ib?

Fordi jeg er så træt af, at “det snakker vi ikke om”-fænomentet og glansbilleder. Nej, nogen gange er livet EN RØV. Ligesom jeg nogen gange bruge kateter til at tømme blæren, og nogen gange bruger en anordning til at tømme tarmen. Hey, men som min elskede mor altid sagde “Dronning M og Alexis fra Dollars går også på toilettet, og de kommer også nogle gange til at tørre deres numser ved siden af” – alle er lige – og alle vasker hænder – i kortere eller længere tid…

Idag har jeg haft en lang slange med et kamera oppe i min ende, og ved I hvad?, det har mange andre også prøvet, men det snakker vi bare ikke om. MEN DET GØR JEG.

Tør du igen

Jeg tør godt igen. For det gjorde ikke nær så ondt som en fræk spasme i benet, en fræk spasme i bækkenbunden, hold i ryggen, ms hug etc etc. Det gjorde lidt ondt – men ikke ubærligt ondt.

Jeg vil gerne vente nogle år. Jeg vil også gerne gå i graven, når jeg er eks.vis 88 år – uden nogensinde at have prøvet det igen. I mellemtiden passer jeg fortsat på mine tarme med god mad, gode drikke og masser af probiotika og lign…

Nu vil jeg hvile mig – en god stund og drømme om et koralhav – i mit indre…

#koloskopi #moviprep