Hvad er hundens navn?
Hvis I er hundetossede, som jeg er, så vil I elske at læse disse udvalgte “hvad er hundens navn”-historier, som I alle har været så søde at bidrage med. Jeg er mest til hundenavne, der ikke er menneske-navne (BLOP & FJOLLE). Nogle er mest til Torben, Sonja og Kalle-hundenavne. Andre kan trylle med sjove navne som Spætte, Fidus og Cola. Jeg kender sågar en Rav, en Bonus og en Spilop.
Nyd historierne
KELD:
“Vores hund hedder Keld – fik lov at vælge mellem Keld eller Carsten…”
SIMBA:
“Min hund hedder Simba. Da jeg fik ham stillede han sig op af mit sofaarmlæn og spejdede rundt i stuen, så han næsten lignede Løvernes Konge (som han står der på klippen) og Løvernes Konge er én af mine absolut yndlings Disneyfilm. Selvom han er lille tror han ofte, at han er kæmpe stor og farlig løve,så navnet passer godt til ham.”
VIGGO:
“Viggo – bare fordi det for os virker som det mest geniale hundenavn.”
Så er der Honey
HONEY:
“Honey, det hed hun da vi købte hende. Hele kuldet hed “skat” på forskellige sprog.
Min mand sagde, vi skal finde på noge andet. Jeg går ikke ude på fjeldet og kalder: Honey, Honey…..
Men vi ku’ ikke finde på noget bedre – så nu har hun heddet Honey i 12 år. Navnet passet perfekt, for hun er hele familiens skat”.
LOTUS:
“Lotus. Jeg ville godt have, at vores yngste datter skulle hedde Lotus, men det var der ikke stemning for. Så derfor, da vi fik vores hundepige, SÅ fik jeg min vilje – med Lotus
LUNA:
“Luna fik sit navn på samme måde som vores sønner: min mand og jeg lavede en fælles liste med 5-10 navne. Herefter skrev vi hver især en seddel med de 3 navne, vi bedst syntes om, og vupti så var der sammenfald”.
WALTHER mm:
“Kontiki hedder vores første hund. Min mand har altid været fascineret af Thor Heyerdahl, så den fik navn efter hans flåde. Walther er den næste, og han er søn af kontiki. Vi hedder Winther til mellemnavn så alle hunde skulle hedde noget med W. Det blev til; Walther – Werner -Winther…”
Flere historier…
JOEY:
“Min dejlige Cocker spaniel som desværre ikke er mere, han hed Joey. …😍 Da vi fik ham, som 8 mdr. gammel, der hed han Joe efter Joe Cocker. Men vi syntes, at det var nemmere at kalde Joey – og at det lød bedre….
KARL:
“Karl
HVIS jeg får en hund engang, skal den hedde Henry – læs historien:
“I 70’erne boede jeg i Nordwales og mødte af og til en gammel mand, der gik tur med sin hund, en beagle. Manden havde svært ved at lufte den, så vi aftalte, at den i stedet kunne følge mig ned ad bjerget og ind på universitetet hver morgen og traske hjem igen. Næste morgen stod den troligt og ventede uden for kollegiet, indtil jeg kom ud. Jeg måtte naturligvis gå turen i weekenden også.
Beaglen hed Henry, og får jeg nogensinde en hund, skal den hedde det samme…”
Så var der en Ib
IB:
“Ib – fordi det er kort og fyndigt og kan udtales med en vis bestemhed (når det er påkrævet)
NEMO:
“Nemo fordi han bare var en rigtig Nemo (og altid blir væk)”
SITTER:
“Det her er Sitter; familiens aussie, som er købt efter jeg har været et år i Australien og set, hvordan disse pragtfulde hunde arbejder. Mine børns far mødte jeg i Sydney, så derfor skulle hun self hedde Sydney. Det blev så kommenteret godt og grundigt ved luftning “åh, er det efter ham der Sidney Lee?” spurgte folk, og så døbte min ældste datter hende om til Sitter – end of comments…hahaha”
Tak
Tusind tak for alle historierne og billederne – find dem på min FBside . Der kommer flere herinde soon – for jeg kan simpelthen bare ikke lade jeres historier være. I er så skønne. Tak fordi I ville fortælle, hvad hundens navn er hjemme hos jer <3
Er det ikke hyggeligt, at få et indblik i, hvordan og hvorfor vores hunde hedder som de gør???
Jeg har elsket ALLE jeres historier og fotos. TAK venner.
Møs fra jeres hundetossede Ib
Tina skriver
Hvor sød læsning:-)
Vores dyr har gudenavne.
Aften hilsner herfra:-)
Janet Ishof Sørensen skriver
Åååh søde Ib….der fik du mig da lige til at tude.. (igen igen.. 😍) men det er ‘kærlighedstårer’ 😍/😢 både til min elskede Joey🐶, som jeg savner helt vildt… Men bestemt også til dig søde, for at lade ham få en lille plads i dit hjerte❤️ og dermed i din collage… Knus og kys til dig fra mig 😍🙏
ibbyheart skriver
Jory ❤️❤️❤️❤️
Heidi Lander skriver
Åhhh så dejligt at se hundene og gense vores søde, savnede Lotuspige❤️
Thomas Sandell skriver
Vores hedder Zacho, fordi det var det eneste vi kunne blive enige om.
ibbyheart skriver
Også et fedt navn 🐾
Mai-Britt Helms skriver
Jeg har igen hund men min søns hunde “farmors hunde ” hedder Freja og Lemon LOVE