Reklame
Når vi shopper på apoteket
Som Matas-pige (I ved, at jeg er uddannet materialist) kommer jeg ofte på apoteket. Ja, det gør jeg. Jeg kommer på Dalgas Apotek, Glostrup Apotek og i Frb Centret. Det er dér, jeg ligesom sådan hænger ud (også på Amager Centrets apotek…).
Jeg handler dér. Jeg handler min medicin (der er ikke meget) – og jeg køber en del skønhedspleje på apoteket. Noget af mit franske skønhedshalløj køber jeg på apoteket, noget online – på udvalgte webshops (bla hos Wegabeauty, hvor jeg køber Embryolisse) – og noget af det får jeg tilsendt til test. Noget af det køber mine veninder for mig, når de er i Frankrig (fordi der er lidt at spare…)…
Når vi shopper på apoteket, Jan og jeg, er vi ikke Matas-tosser, men vi er kunder, der ønsker god vejledning. Vi er heldige at få det, de fleste gange. Nogle gange er der “en skævert” – en ekspedition vi helst vil glemme, men de fleste gange er der god vejledning at finde.
Gå på apoteket
Hvorfor gå på apoteket efter skønhedspleje? Fordi vi nu endelig har lært det – hurra. Apoteket er blevet så dygtige. Der er gode produkter på apoteket – og der er gode tilbud ind imellem. Jeg har selv købt Vichy sol-produkter på tilbud for nyligt. Jeg sparede 20% – det var da fedt…
Jeg har også købt Avène-produkter (og fået nogle ved en event), for jeg er så glad for Avène-solprodukter, og det er dem, jeg gerne vil fortælle jer om…
Avène sol
Produkterne på billederne er alle sammen nogle produkter, vi har testet – både Jan og jeg. Han er stor fan af Avène – ligesom jeg er. Vi er begge vilde med konsistenserne – og vi er begge to vilde med duften. Det er en meget diskret og mild duft, der efterlades på huden – lækkert for både mænd og kvinder. Det vigtigste er dog, at vores hud ikke bliver forbrændt, når vi bruger produkterne. Vi sparer ikke på sagerne, og giver den fuld gas med rette mængder, når vi smører os ind, når vi skal sole…
Tre til ansigtet
Vi bruger faktor 50 til ansigtet. Jeg bruger dén med lidt farve (se foto) – og Jan bruger den på pumpe uden farve (den fåes også UDEN PARFUME). Réflexe solaire (dén på tube) har jeg altid med i tasken. De to andre er sådan nogle, vi bruger som dagcreme fra morgenstunden – og for mit vedkommende med en god serum under.
Sunfluid SPF 50 koster kr 139,50 for 50 ml (skøn pris) (efterlader IKKE hvidt skær – og føles IKKE fedtet)
og Réflexe koster kr 89,50 for 30 ml (skøn, let konsistens – ikke hvidt skær)
Kroppen
Denne har vi kørt ind på en fælles konto – so to speak. Ej, hvor er den bare lækker, for sådan nogle typer som os. Den har en SILKY MIST-konsistens – lidt olieret MEN MEGET LET I DET. Den kan bruges i både ansigt og på krop – men VI HAR BRUGT den til kroppen. Huden bliver så flot med denne sol-mist på. Et af mine bedste bud på en rigtig lækker sol-sag til kroppen… Kr 199,50 for 200 ml – med skøn aerosolspray – nem at fordele og spraye med.
SOLSTIFTEN – the solstift
Hvis I ikke har købt en god sol-stift endnu, så køb denne her på apoteket. Meget vandfast solstift til beskyttelse af læber og andre sarte hudområder som øreflip og næsetip. Også god til nye ar. Jeg bruger den på næsen og læberne – and I love it. Kr 119,50.
og så dét, jeg altid rejser med fra apoteket og Avène
Selvfølgelig deres kildevand på spray – og den lille lækre rensevand <3 …
Skriv et svar