Ib By Heart logo

Ser I mine smerter?

Ser I mine smerter

Jeg talte med en veninde om det i december. Hun sagde, “er Jan ikke ved at blive sindsyg over, at du ikke fortæller, HVOR ONDT DU HAR?. Jeg kan jo se dine smerter. Det kan han med garanti også. Du siger sjældent, når du har ondt. Du vil bare leve i illusionen af, at du ikke fejler en skid, men du har den onde sygdom, og det er okay, at du engang imellem viser os, (os – dine nærmeste), at du har ondt”…

SÅ blev jeg lige mast op af en væg, som en klat halvtør og gammel maling – smat. Imens jeg hang på den væg og drev lidt, fik jeg fremstammet “på Instagram Live ved de hvordan jeg har det” – og så en forkølet haha.

Hvortil hun svarede, “de kan jo for fanden ikke se dig IRL Heidi Ankersen, så tror du ikke, du er klogere, ved at vise os der er her i virkeligheden, hvordan det står til, SÅ VI KAN HJÆLPE DIG?”.

Endnu et kast op af en væg, nu følte jeg mig som en hundelort, der lugtede af en lækker parfume…

Hun har jo en pointe

På Instagram viser jeg, hvordan jeg har det, NÅR JEG HAR overskuddet til at gå live. Jeg går ikke på, når jeg ikke kan, fordi smerterne er for overvældende. Især i december med det store attak (der stadig er aktivt) havde jeg en del live-“shows”, men det var kun, når jeg fik smertemedicin og var drugged, at jeg gik på. Live-seererne så sandheden – ingen tvivl om det, men stadig med “et filter” nemlig min humor, mit humør og min selvironi. Er det et filter? Er det mig?

Jeg spørger jer. Ser I mine smerter? Når jeg er live. Når jeg er IRL.

Skal vi snakke smerter og ømhed. Behøves vi det?

Selvom hun har en pointe, så tænker jeg flg; jeg synes ikke, at jeg SKJULER NOGET. Jeg føler jeg er 100% mig selv, om jeg er LIVE på Instagram eller jeg sidder foran en veninde. Det er klart, at jeg har mine grænser og hemmeligheder, som kun mine allernærmeste kender. Jeg mener dog, at jeg viser inde på Instagram samt i virkeligheden, hvem jeg er…

Hvis jeg skjuler smerter

Jeg er Ib, snart 48 år med en led sygdom jo vel, men jeg er mere end mine smerter og min ms.

Hvis jeg gemmer smerter væk, er det mest for min egen skyld. For at glemme tilstanden. Jeg gemmer mine smerter bag humor, selvironi, parfume, behageligt tøj og makeup. Er det egentlig ikke okay?

Når jeg har ondt, som jeg har haft uafbrudt siden den 3. december, imorgen præcis en måned, så OVERLEVER jeg ved at overdøve (måske sågar bedøve) smerterne med gode minder, varme og sjove møder med gode venner, børnebørn, hunde, søde beskeder fra jer der følger mig, opmuntringer via messenger/sms og lign. Dét og meget mere gør det udholdeligt at leve med smerter, der konstant er der – undtagen når jeg sover…

Ved akupunktur – SMERTEbehandling

Min veninde elsker jeg

Jeg elsker hende højt, og vi fik os en rigtig dyb og god snak efter hendes mening om mig og smerter. Vi indgik et lille kompromis, hvor jeg skulle blive bedre til at sige til HENDE, når jeg havde ondt, fordi hun havde brug for at vide det. Det forstår jeg. Derfor gør jeg det nu. Jeg fortæller hende om mine smerter, og hun har det bedre. Det lyder helt kukkuk, men jeg forstår hende. Jan siger nemlig tit det samme, så jeg er faktisk blevet bedre til at sige til ham, når jeg har ondt. Jeg er bedre, men jeg er ikke god.

Fordi jeg helst vil “lege”, at jeg kan og gør og vil og bla bla bla. Jeg gider ikke hele tiden være hende med smerter og sclerose.

Ser I smerter, når I ser de billeder, jeg har lagt ind i dette indlæg???

På alle billeder har jeg ondt – om jeg er derhjemme foran mit spejl eller til akupunktur. Jeg har taget billederne for at vise sandheden om dén jeg er. Ser I smerter? Ser I mig? Ser I rynker? Ser i fregner? Ser I sclerose???

Hvem tør sige, hvad de ser???

Ønsker jer en dejlig dag og håber på, at I har veninder og venner I jeres liv, der tør sige til jer, når de ønsker hjælp til at forstå jer bedre. Det er sådan, jeg ser min venindes tanker. Hun ville vide mere om mig. Tak elskede veninde i hjertet.

Møs fra Ibbe

(og så blev der et blogindlæg ud af hendes snak om mine smerter, som hun havde svært ved at forstå/se)…

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Trine skriver

    Om jeg ser smerter? Ja…
    Om jeg kender “gamet” med at spille rask, fordi jeg hellere vil grine, kramme og opleve??? Ooohhhh F#;?ing YES!
    Men jeg ser OGSÅ og MEST en ultra sej kvinde, som er en KÆMPE inspiration for en mig, en anden kvinde med MS ❤️
    Tag lige den med op på væggen, når du hænger der, som maling eller hundelort! SLAM!
    Smukkeste lort, ever!

    Svar

  2. Marianne Mølgaard skriver

    Kæreste Ibbe ❤️
    Jeg kan ikke se når du har ondt, men jeg høre dig når du siger det. Og Hvis du syntes at du har mindre ondt hvis du gør det du godt kan lide, så forstår jeg det til fulde for jeg gør det samme hver eneste dag og mødes også af undret… for “man kan jo ikke se det på dig” nej, det ved jeg godt. Og JEG gider så ikke snakke om det. Jeg glemmer det nemlig ved at være glad, smilende og se positivt på alting. Elsker livet 😘❤️
    Varme helende knus Marianne

    Svar

  4. jan skriver

    Kære Ibbiheart. Tankefuldt indlæg. Jeg husker for år tilbage ved min mors bisættelse at min far spurgte om jeg havde mange smerter-da havde jeg jo kun haft min diagnose (primær progressiv) i få måneder.
    Mit svar -hvad er forskellen mellem at have meget ondt og smerter. At miste én man holder af gør jo ondt, men sclerose er smerte.
    Tak for dine tanker.

    Svar

    • ibbyheart skriver

      Jan for pokker dét du deler er meget meget stærkt. Tusind tak for at læse med og dele – SCLEROSE ER SMERTE 👍🏾 tak

      Svar

  5. Tine Johansen skriver

    Hej Ibbe
    Kan se din smerte i dine øjne💙men du gør det samme som jeg gør. Smiler og er glad med en kvik bemærkning. Men dem som virkelig kender en de kan se,høre og mærke det på en.
    For mig er smilet,humøret osv overlevelse ude i livet. Hjemme så er det noget helt andet.
    Pas på dig selv💙

    Svar

  6. Mai-Britt Helms skriver

    Kære søde dig

    Tror at vi er mange der gør som dig <3 prøver at gemme sygdom og smerter væk <3 en måde at over leve på <3 Jeg tænker at det er helt fint, at alt ikke behøver at komme online ,at man godt må have lidt for sig selv 🙂 Trines Indlæg lige mine ord <3 <3 <3 Masser af krammer til dig <3 og alle jer andre <3 <3

    Svar

  7. Tina skriver

    Kære du,
    jeg ser dig, hele mennesket, DIG!
    Jeg er selv syg med kroniske smerter og jeg er jo også mere end smerter, jeg er hele mig på godt og ondt.
    Jeg kan sagtens forstå dig, at du ikke lige vil vise smerter og den side – sådan har jeg det også.
    Til aften så jeg et program om meget religiøse frikirkepræster, de mener at sygdom er indre dæmoner som skal uddrives.
    Hold da op, tænker jeg, de vist ikke helt hjemme oven i bøtten, men hvis det var så nemt så kunne vi jo hurtigt blive kvit vores sygdom og smerte, vi skal bare jage dæmonerne ud – Ha ha!
    Pas på dig, prøv at trække vejret dybt og nyd de helt bitte små stjernestunder mens det værste står på:-)

    Svar

  8. Ulla jørgensen skriver

    Jeg ser at du har smerter.. jeg ser at du holder dem for dig selv fordi hvis de får lov at fylde det hele mister du kontrollen.
    Du er også sådan en der ikke vil piv og have medlidenhed eller selvmedlidenhed men hey det er da ok at sige det højt nogle gange og det kan også lette lidt bare at sige højt Hvordan man virkelig har det.
    Du skal jo gøre det der er bedst for dig men jo jeg syntes du skulle være mere åben og ærlig overfor dine nærmeste de kan klare det❤

    Svar

  9. Susanne Aagaard skriver

    Det ses så tydeligt i dine øjne og der er intet som spejlet i øjnene det fortæller alt🤗 håber du snart er frisk ♥️♥️♥️🤗🤗🤗 kæmpe knus

    Svar

  10. Heidi. Kjeldgaard skriver

    Kære Heidi,smukke navnesøs.

    Jeg ser din smerte , jeg ser det i dine øjne. øjnene er sjælens spejl og man kan ikke skjule hverken sorg eller smerter.

    Men jeg ser OGSÅ en meget smuk kvinde, der er SÅ MEGET ANDET, end “hende med sclerose “.

    Dit behov for at gøre så mange “normale” ting som muligt er ganske naturligt . Hvem vil ikke gerne kunne gøre det.

    Når man ér begrænset pga en kronisk sygdom , betyder dét at være så normal som muligt og gøre alle de normale ting, rigtig meget i ens liv.

    Jeg siger heller ikke , hvor fucking ondt jeg har hver eneste dag. Det er der ingen der får noget ud af, og jeg selv da allermindst.

    Inde i mit hovede tænker jeg ofte , at jo mere jeg forsøge at leve så normalt som muligt, jo længere tid går der, før jeg IKKE kan lige præcis den ting længere.

    Det handler i bund og grund om fighter vilje ,som jeg tror de fleste kronisk syge er i besiddelse af.

    Du er Heidi, som desværre er blevet bærer af en kronisk sygdom, du er IKKE sygdommen.

    Men dermed ikke sagt, at det ikke er en god ide , at melde ud til de nærmeste engang i mellem , om hvor røv ondt man har. Jeg gør det meget meget sjældent . Og jeg ved heller ikke helt om det vil hjælpe mig.

    Kæmpe kram til dig, super søde og seje Heidi

    Svar

  11. Mina Zohra Dalager Jensen skriver

    Hmmm jeg ser DIG men heg ser også dine smerter – jeg gar også et ret trænet øje kvag mine egne lorte sygdomme og kroniske smerter, men det har min hjerteveninde og min familie også og jeg behøver ikke fortælle dem, hvis jeg har ekstra ondt. Ja jeg har smerter hver dag altid, døgnet rundt, hele ugen – ja du kender rumlen…
    Mine nærmeste kan både se det og mærke det på mig. Jeg siger ikke noget – det gar jeg ikke et behov for. Men jeg har et behov for at være MIG med hunde og heste og hudpleje og makeup. Hvis min smertetilstand skulle være i fokus ville jeg føle at jeg vare var den og ikke MIG. Giver det mening? Min måde at overleve på er på en måde at fortrænge sygdom og smerte samtidig med at det er en livslang følgesvend… men derfor behøver den/det ikke være i centrum og for mig at se så må vi have lov til at være den vi er og takle vores sygdom/smerte på en måde så vi ikke drukner i den….

    Knus 💕 Mina

    Svar

  12. Stine skriver

    Jeg ser det. Jeg ser dig. Hele Heidi med smerter, men også med alt det andet, du er; alt det gode, sjove og inspirerende, som stadig er der, selvom du har ondt. Jeg har altid ondt. Men jeg gider ikke snakke om det, andet end når jeg har brug for hjælp, har brug for at sige fra eller bare har brug for at sige det højt – uden at jeg gider dvæle ved det. Det betyder ikke at jeg skjuler det. Det betyder ikke at det ikke er en del af mig. Vi taler heller ikke om, når vi skal tisse, har menstruation eller er sultne osv. ret ofte. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er der eller at vi skjuler det. Smerterne er ikke hele dig. Smerterne er en del af dig. Jeg er ikke så vild med at din veninde HAR BRUG FOR AT VIDE DET. Det er hendes behov. Er det dit behov? Den måde du tackler, at de er i din krop og begrænser dit virke må være den rigtige. Det er dine smerter ikke hendes. Hvordan hjælper hun dig bedst? Ved at kræve at du tackler dine smerter på hendes måde – eller ved at acceptere at du tackler dem – og livet på din måde? Det må være hendes fornemmeste opgave. At acceptere og respektere den måde du lever med smerterne på. Ikke at stille krav… Jeg sender dig varme og helende tanker :-*

    Svar

    • ibbyheart skriver

      Satme en god indsigt og vigtig pointe – hun er en hjerteveninde så hendes behov er vigtig for mig – men jeg hører dit brøl og det rammer mig et godt sted taaaak

      Svar

  13. Trine Fisker skriver

    Kære Heidi
    Smerterne kan ses i dine smukke øjne og mærkes på din stilhed.
    Ting tager tid …bevar din positivitet og tillad dig selv at være stille og lille for en stund❤️

    Svar

  14. Rie Dyrnes skriver

    Du er en utrolig flot kvinde….
    Men når du spørg, så ja. Jeg kan godt se din smerte. Især på det første billede, der har du mange det gør ondt rynker i panden.
    Ønsker dig alt det bedste.
    Knus….

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest