2019 med overvægt eller ligevægt?

2019 med overvægt eller ligevægt?

2019 skal efter planen hedde “Fra overvægt til ligevægt”. Det er planen. LIGEVÆGT er planen.

Jeg har taget 2 kilo på over jul og nytår. Øv og ok. Jeg ved hvorfor. Jeg har nydt og ikke snydt. Der er ikke røget slik ned i min mave. Der er spist grøntsager til alle måltider. Jeg har vold-nydt såvel kransekage som konfekt. Jeg har det ok med det. Jeg får ny medicin grundet attak (der stadig er aktivt), og jeg får smertemedicin nu, grundet mit venstre bens frække stunt den 29/12. Medicin, der binder væske og øger appetitten.

Jeg træffer de sunde valg, når jeg har kontrol. Lige nu – siden 3.december med det store attak’s indtræden i mit liv, har jeg ikke haft fuld kontrol. Den får jeg tilbage, når attak’et er ovre – og jeg atter har kontrol over min venstre side.

Farvel 2018

Jeg var klar til et nyt år. Var klar. Så fik jeg knæ-problemer (med uheldet den 29.december). Nu er jeg på to krykker med et ustabilt knæ og ben. Det er noget lort, for at sige det mildt. Jeg har grædt og grædt. Jeg har skældt mig selv så meget ud, at jeg har boet i en sort sky, der gav mig røgforgiftning.

Der er jeg simpelthen ikke nu. Jeg må kæmpe. Jeg må op igen. Jeg må droppe ÆRGELSEN og SKAMMEN – ærgelsen over jeg ikke tænkte mig om, da jeg hilste på den søde lille hund og dermed udløste mit knæproblem – og skammen over, at jeg gjorde det, når jeg vidste, at min venstre side ikke er til at regne med for tiden…

Jeg vendte det hele i mit hoved ved at tænke på andre end mig selv. Jeg tænke på dét, jeg har fået i 2018. Jeg tænkte på dem, jeg har mistet, og så fik jeg styrke (FROM ABOVE MÅSKE), og jeg ved nu, hvad jeg må gøre…

Jeg vender tilbage til dét, jeg må gøre – men først tager jeg lige jer med i min hjernes rejse;

Dem, vi har fået;

Luna (barnebarn født 25.juni i 2018) og Ella (Mettemus’ baby den 15.december 2018. Viggo (havaneser født 11.maj 2018)

Dem, vi har mistet;

Hvad jeg må gøre

Jeg må GENOPTRÆNE igen, men først må jeg restituere. Det er så svært for mig – dét at hvile. Det er det værste for en som jeg er, der har været tæt på en elektrisk kørestol. Der er jeg så bange for at lande igen, hvis jeg “lader stå til” og ikke bevæger mig og træner. MEN JEG KAN IKKE BEVÆGE MIG LIGE NU. Det gør simpelthen så ondt, og min venstre side er ude at balance og ude af funktion.

DERFOR vil jeg i dybeste respekt for dem VI har fået i vores familie og dem, VI har mistet, kæmpe mig igennem dette her også med både med sund fornuft og hjerte. Overvægt og ligevægt er pludselig irrelevant – og dog. For med ligevægt får jeg genskabt balancen, og DERFOR TROR JEG IDAG – lige i dette nu, hvor jeg skriver dette på, AT JEG KOMMER TILBAGE.

Jeg vil gå igen. Jeg vil ud med Fjolle på mine ben igen. Jeg skal have kræfter og styrke til at gå på trapper igen – all IN TIME. TING TA’R TID, ja ja Piet Hein, du havde ret.

Jeg lukker jer ind med denne blogpost, og åbner bloggen anno 2019 med min første blogpost, der er ALL HEART og skrøbelighed.

For det er sådan mit liv er lige nu, (faktisk for os alle – altid). Livet er så skrøbeligt, og vi skal fan’me huske at være i nuet – og nyde alt det vi kan og alt det vi har.

Når jeg engang påbegynder min genoptræning, vil jeg se glitter-støvlerne (på billedet øverst) for mig, og dem vil jeg danse i (åndeligt), når jeg GENOPtræner – og til sidst genopstår – in shiny golden glitter…