Kamille har længe været kendt for sine
beroligende egenskaber og som et fantastisk hudplejende ingrediens. Kamille til The Body Shop produkter bliver leveret gennem en Community Fair Trade leverandør af kamilleolie, et familiedrevet kooperativ i Norfolk, i England. Her dyrkes
kamilleblomsterne uden brug af pesticider,
og de høstes på det helt perfekte tidspunkt
for at sikre den bedste kvalitet.
Der findes fire produkter i serien.
Jeg har prøvet dem alle fire.
De dufter alle vidunderligt – mildt af kamille. Det er kvalitet til sart hud – og hud der ikke vil have kradse sager. Det er fedt, at man kan vælge lige hvad man har brug for på dagen – enten renseolien eller rensesmørret! eller en af de to øjenmakeupfjernere.
Jeg fik produkterne tilsendt i juni 2013 – så jeg har haft gode muligheder for at teste produkterne.
Nedenfor er min anmeldelse af serien.
Waterproof Eye Make-Up
Remover 105,00 kr.
Vandfast øjenmakeupfjerner, der ligesom så mange andre på markedet, indeholder
en todelt formulering, som giver effektive
resultater ved blot et par applikationer.
Jeg giver den milde øjenmakeupfjerner Fire**** stjerner.
Den kan ikke få mere, da den efterlader huden en kende fedtet, men den er effektiv og meget mild.
Gentle Eye Make-Up
Remover 95,00 kr.
Blid og ikke-fedtende vandbaseret øjenmakeupfjerner.
Den fjerner let makeup – ret let – men ikke heavy makeup og
slet ikke vandfast makeup. Den er mild og vil passe så fint
til en pige, der ikke benytter særlig meget makeup – og som også har tendens til
sarte øjenomgivelser.
Jeg giver dette milde produkt tre*** stjerner ud af seks mulige.
Camomile Sumptuous Cleansing
Butter 130,00 kr.
En fløjsagtig creme, der smelter på
huden. Den fjerner effektivt
hvert lag af makeup og støv/skidt. Den er jeg helt tosset med.
Men jeg er jo også lidt tosset. Den er utrolig drøj i brug – og jeg nyder
at smøre den langsomt rundt i ansigtet.
Man fordeler cremen i hele ansigtet og derefter fjernes det
herefter med et stykke velfugtet vat. Jeg slutter af med en gang skin tonic efter vatdutten.
Jeg giver den lækre rensesmør fem***** stjerner ud af seks mulige. Det er lige mig.
Camomile Silky Cleansing
Oil 150,00 kr.
Denne er til alle, der nu efterhånden har oplevet at rense
huden med en olie. Den er mild og effektiv – og
magisk nok IKKE fedtende.
Produktet indeholder en blanding af
blødgørende og beroligende olier.
Da jeg er en oliepige! – kan jeg ikke give andet end fire**** flotte stjerner (med pil op til den femte), men den kan ikke få max point, da den er en kende udrøj i brug. Pumpesystemet virker heller ikke optimal; der render for meget olie ved siden af. Det må The Body Shop få rettet op på – om ikke så længe.
……………………………………………………………………………………………………………………………..
Husk at tjekke The Body Shops hjemmeside ud ved lejlighed. De har meget, de gør meget og de er meget gode til tilbud, projekter der gavner samfund, miljø og vores dyr. Jeg er medlem og handler ofte på nettet – og jeg har også det lille Love your Body kort, hvor jeg får ti procent på alle køb.
HAR DU OGSÅ FÅET SÅDAN ET?
I ved jeg er vild med The Body Shop, især pga deres cruelty free approach til livet som storproducent af Beautyprodukter. De gør en aktiv forskel – og det vil jeg gerne anerkende ved at købe deres produkter.
Senest har jeg købt deres bodyshampoo til mænd – som Jan er blevet afhængig af! Seriøst! Kom forbi herhjemme en dag – og se hans lager af dem. Jeg mener det…
Eller skulle jeg bare tage et billede og vise jer det???
Eller???
En dag hvor Jan sover sniger jeg s’gu et kamera ind i hans skab.
Så skal i bare se he Body Shop bodyshampoo til mænd…
Skriv et svar