Kom i snak med

Kom i snak med

Jeg er glad for at møde mennesker. Jeg elsker at møde hunde. At have hund er ofte en isbryder til at møde andre mennesker. Både mennesker, der har hunde og også mennesker uden.

I Grenå, hvor vi elsker at være på ferie, er jeg sammen med Fjolle en “snakke-magnet”. Jeg elsker det.

Blop var ligeså god til at bryde mure ned, som Fjolle er. Fjolle kan og Blop kunne…

Jeg er også sådan en rimelig åben type faktisk. Jeg er nemlig vild med at falde i snak. Jeg kommer i snak med mange dejlige mennesker…

Denne weekend

Fredag mødte jeg ved stranden nogle tyskere, der var vilde med Fjolle. De havde Hovawards – to stk. Jeg kan stadig lidt tysk, så vi havde en god snak.

Lørdag mødte jeg Steffie, der havde to pragtfulde børn (med en sød mand). Vi snakkede en lille times tid i det smukkeste solskinsvejr, og det er en stund, jeg vil huske. Især vadede den lille pige lige ind i mit hjerte. Hun var simpelthen så kær og kærlig. Jeg ved bare, at hun bliver en særlig kvinde en dag – med sådan en vidunderlig sjæl.

Begge børn var så vidunderlige overfor Fjolle, og vidste med det samme lige præcis hvordan han bedst kan lide at blive mødt; roligt og blidt. Det var rørende at se. Den lille pige var 4 år, og den søde dreng 1 år.

Søndag tidlig morgen mødte jeg Rita og Flemming. De havde virkelig historier at fortælle, og jeg lappede deres livshistorier i mig. De fortalte om alle deres ruhårede hønsehunde, om børnenes labrador’s, der holdt ferie hos dem. De snakkede om dét at på 12.år at bo i Grenå, når de ellers var Sønderjyder. Vi fik en snak om betydningen af at bo tæt ved et hav, der drager en. Inden de gik krammede Rita mig, og hviskede, at hun altså synes, at jeg skulle undersøge “INTERVAL-FASTE”. Så det vil jeg gøre…

Rita og Flemming var pensionister, og sådan et par mødte jeg faktisk også igår (uden navne). Jeg nåede ikke at få dem. De var også søde, og vi snakkede om at damen havde Leddegigt (havde haft det siden 1977), og hun levede et godt liv. Manden havde altid cyklet, og aldrig fået kørekort, men nu havde han fået en el-scooter, da han havde fået kronisk nervebetændelse i begge ben.

Måske man skulle have været der? haha – men det var jeg jo, og nød at snakke med dem alle sammen.

I receptionen

I Feriebyens reception mødte vi vores “BEDSTE VEN” heroppe igen. Vi har savnet Camilla. Hendes dialekt, og hendes “jeg klarer det”, er vi så taknemmelige for. Hun har reddet vores røv mange gange under vores ferier heroppe. Igen idag var hun klar, da vi havde nogle issues. Hun skaffede bla lynhurtigt en føntørrer, jeg lige kunne låne. Hun fiksede catering til Jans fest på lørdag – og meget mere. SAVED BY CAMILLA – again. PYH…

og vi har kun været her en weekend.

Hvor er Jan henne, når du snakker med alle dem, Ib?

Sådan er det da naturligt at tænke, men så kender I ikke vores forhold helt godt nok…

Jan the man er nogle gange med på turene med Fjolle og jeg, men oftest er han derhjemme i feriehuset. Han støvsuger, handler ind, laver mad og holder huset, som han kan lide – og imens er Fjolle og jeg dem, der tager ud i skoven og til havet på scooteren – regn eller sol.

Sådan har vi indordnet os i livet med MS i bagagen – og med livet som hinandens modsætninger, der elsker hinandens forskelligheder – det meste af tiden – dog ikke altid…

Slutteligt vil jeg fortælle om min tidlige morgen ved havet med Fjolle. Jeg gik i hjemmesko og hjemmehygge tøj langs stranden. Stille og roligt gik Fjolle og jeg. Så satte jeg mig op ved bænkene og kiggede ud over havet. Fjolle lagde sig ved mine fødder, og faldt til ro. En dame kom op til bænkene, satte sig, og begyndte at spørge til Fjolle’s race. VI FALDT I SNAK…

Hun boede hele sommeren i Grenå. Der har hun et sommerhus. Resten af året boede hun i Luxenbourg, tæt ved Mosel. Hun havde fået nye knæ, gad ikke gå så meget, så hun cyklede overalt – eller tog sin sportsvogn…

Så det var den morgen, og da Fjolle og jeg kom hjem til Jan og feriehuset, var der rugbrød og et blødkogt æg samt kaffe. Dermed blev sidste mandags-feriedag skudt godt igang.

Ønsker jer en dejlig mandag, og nu lukker jeg computeren og vil banke Jan the man i Yatzy (han bankede mig i Trivial P og 500 igår – øv)…

Møs fra Ibbe