Take it away Lea:
“Til deres IDÉALIA-serie har Vichy skabt en øjencreme til at mindske mørke skygger/rander og reducere træthedstegn og fine linjer i øjenområdet. Den består af en kombination af DRM-bright complex (har forsøgt at finde ud af hvad det præcis er, men jeg blev ikke klogere- måske du ved det Ib?) + koffein + vitamin B der tilsammen giver glød og hjælper med at få den ideelle øjenkontur.
Som mange, hvis ikke alle, af Vichys produkter er den tilsat thermalsk kildevand, der gør den egnet til særligt sensitiv hud.
Den har en præcisionsapplikator som bruges til at smøre cremen på med, og det er ganske godt tænkt, synes jeg. Den fungerer faktisk ok, men jeg ender altså alligevel med at bruge fingerspidserne- det virker bedst for mig:-)
Den er meget nem at smøre ind, og har en utrolig lækker, glat konsistens med et skær af perlemor. Det har jeg efterhånden lagt mærke til at mange øjencremer har, og ved nu at det er med til at reflektere lyset, så man får mere glød omkring øjnene og derved ser mere frisk ud……. Har jeg ret Ib?:-)
Jeg synes det er en virkelig lækker og god øjencreme, men den når ikke helt op på niveau med f.eks Clarins’ Serum Super Lift Multi-Regenerant Contour des Yeux, der har nogle af de samme egenskaber, så den får 3,5 gode stjerner:-) (næsten fire store stjerner).”
Tak smukke Lea.
DRM Bright komplekset findes kun i øjencremen – det består bl.a. af eperuline (udvundet fra Eperua falcatatræet), der har anti-inflammatorisk effekt og virker forbyggende mod alderstegn. (Jeg spurgte firmaet).Jeg har selv brugt øjencremen. Jeg var ikke vild med påførsels-dutten, men til gengæld er jeg meget tilfreds med selve øjencremen. Jeg var vild med, det Lea beskriver som perlemorseffekt, de lysreflekterende og illuminerende partikler er virkelig optiske tryllerier. De mørke rande bliver klart mindre synlige – og huden syner mindre rynket, tak for det VICHY. Fire store stjerner fra mig.
Karin Kelagerr skriver
Tak for anmældelsen 🙂 jeg har været inde og prøve den på apoteket …synses at den dims præcisionsaplikatoren var i vejen